Thailandsk boller i karry

Thailandsk boller i karry – en udgave af den klassiske ret bare med et thaiitwist. Denne udgave er med masser af smag og det serveres til nudler.

thailandsk boller i karry

thailandsk boller i karry
Thailandsk boller i karry med kyllingedeller, en masse grønt, lækre varme krydderier og sprøde toppings

Thailandsk boller i karry

 

Boller i karry er et hit i de fleste hjem og blandt de fleste børn. Her hjemme elsker vi også den klassiske boller i karry ret rigtig højt, og laver den oftest også uden de helt store smagstwist. Men nu elsker jeg også at lege lidt med de her klassiske retter og give dem et mere udenlandsk twist. Jeg har tidligere lavet en indisk boller i karry, mens jeg denne gang har kastet mig mere ud i det thailandske køkken.

 

Kødboller i thailandsk boller i karry

Selve kødbollerne er med kyllingefars (frem for hakket kalv og svin), hvilket gør dem både lidt sundere, men også en anelse anderledes i smagen. Kødbollerne har jeg  krydret med ingefær og chili. Saucen er ret “pang” på smag af netop ingefær, chili, kokos og citrongræs.

 

Det thailandske touch

Jeg synes kombinationen af det stærke og så det søde fra kokospalmesukker er helt perfekt, og med en masser af bid fra lækre grøntsager, det bløde fra nudlerne og det sprøde fra f.eks. de salte peanuts som toppings er mine smagsløg ganske glade.
Måske retten er knap så børnevenlig som den klassiske boller i karry, men du kan jo skrue op og ned for f.eks. chili og ingefær hvis den skal være mere børnevenlig. Server evt. med ris frem for nudler, hvis du er mere til ris.

Håber du kan lide retten og har lyst til at give thailandsk boller i karry et forsøg. Her er nok til 4 personer.

Thailandsk boller i karry

Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Ingredienser

Kødboller

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 forårsløg
  • 2 cm ingefær
  • 3 cm chili
  • 1 dl havregryn
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk. salt og lidt peber
  • 1 æg
  • Til kogning: 1,5 liter vand og 2 tsk. salt

Grønt og sauce

  • olie til stegning
  • 100 g sukkerærter
  • 2 strimler forårsløg
  • 1 gul peberfrugt
  • 2 gulerødder
  • 1 citrongræs
  • 2 cm frisk chili
  • 3 cm frisk ingefær
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 lille tsk. salt og godt skud peber
  • 2 spsk. karry
  • 1 spsk. kokossukker eller brun farin
  • 2 dåser kokosmælk

Sådan gør du

  1. Start med at lave kødbollerne: snit forårsløg, skræl og riv ingefær og hak chili fint
  2. Kom det i en skål sammen med kyllingefars, havregryn, mælk, salt, peber og æg
  3. Mos det hele godt rundt og lad evt. farsen stå og trække i køleskabet gerne en times tid (alternativt 15 minutters tid, imens du går i gang med at snitte grønt til saucen)
  4. Halver sukkerærter på langs, hak forårsløg, skær peberfrugt og gulerødder i stykker (jeg foretrækker ret grove stykker grønt)
  5. Start med at banke (med enden af kniven) på dit citrongræs, det får noget smag og aroma ud herfra, hak det derefter fint
  6. Hak chili fint og skral og riv ingefær
  7. Nu skal kødbollerne formes, tag en stor gryde og fyld godt op med vand, få det op at koge, tilsæt salt
  8. Form kødbollerne med en ske op af din hånd og kom hver og en ned i vandet
  9. Lad kødbollerne koge 8-10 minutters tid og tag dem op af vandet og kom dem i en dyb tallerken.
  10. Kom lidt olie i en wok og svits alle grøntsagerne af her i, til de er blevet lidt bløde og sammenfaldende
  11. Tilsæt fiskesauce, salt, peber, karry, kokossukker og kokosmælk, og rør godt rundt
  12. Kom nu kødbollerne herned og lad det stå ved svag varme imens du koger dine nudler og klargør dine toppings: grove nudler, forårsløg, salte peanuts og frisk koriander

Bedøm denne ret


grønt til boller i karry
boller til boller i karry
thai boller i karry

Flere thairetter

 

Instagram

Husk også at I er altid er velkomne til at følge med ovre på min instagramprofil. Her er masser af inspiration til nemt og sundt hverdagsmad

Kommentarer

Vis alle kommentarer (3)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret