Tzatziki

Tzatziki er den klassiske græske dip lavet på revet agurk, græsk yoghurt og godt med hvidløg. Jeg elsker en hjemmelavet tzatziki og det er simpelthen så nemt. Det passer til ekstremt mange ting og er noget vi får ofte her hjemme. Her er min tzatziki opskrift

Tzatziki
Tzatziki – min opskrift på den bedste græske agurkedip

Tzatziki opskrift

 

Jeg elsker denne græske dip, den er så nem og smager bare så lækkert. Den kan serveres til så mange forskellige ting og er et glimrende alternativ til en klassisk sauce, hvis man f.eks. får kød og kartofler. Min opskrift tzatziki er meget klassisk og simpel. Dog er der et hav af muligheder for at tilføje dippen endnu mere smag. Dem kommer jeg med nedenfor, her først den klassiske udgave af en ægte græsk tzatiziki.

 

Tzatziki

Opskrift til til 4 som tilbehør

Forberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 2-3 tsk. citronsaft
  • 1 godt nip salt og lidt peber
  • 1 fed hvidløg
  • 200 g græsk yoghurt (jeg bruger 10 %)
  • 2 spsk. olivenolie

Sådan gør du

  1. Riv agurken på et rivejern og pres væsken fra. Kom det pressede agurk ned i en skål
  2. Kom citronsaft, salt, peber, et presset eller revet fed hvidløg og græsk yoghurt ned i skålen og rør det godt sammen
  3. Hæld lidt olie over og server

Bedøm denne ret

tzatziki

Hvad passer til tzatziki?

De fleste forbinder måske tzatziki med lune sommeraftener ude på terrassen, grillmad og et glas rosé. Det lyder også vanvittigt lækkert og tiltrængt, men denne græske agurkdip kan nu spises hele året rundt. Vi får den sammen med kartofler og en steg i weekenden, fremfor en klassisk sauce. Vi får den sammen med farsbrød, frikadeller, hakkebøffer, kyllingedeller, brød, oliven, og salater. Den passer til så mange ting. Det kunne også være som en del af et tapasbord. Her vil jeg komme med lidt mere specifikke idéer til hvad du kan servere sammen med:

 

Hvordan laver man tzatziki?

Det er meget nemt, du river en agurk groft (den skal ikke skrælles). Presser væsken fra og kommer det i en skål med resterende ingredienser. Vend det rundt og server. På den lidt mere gammeldags facon, kan man også dræne sin yoghurt. Dog er den græske yoghurt helt oplagt at bruge, da den i forvejen er klar til brug. Har du kun en klassisk neutral yoghurt hjemme, kan du også bruge den ved at dræne den igennem et kaffefilter. Sæt kaffefilteren over en skål eller glas og hæld yoghurten her i. Det tager lidt tid, men den vil så langsomt løbe igennem og væsken bliver i filteret. Du kan også sagtens skære agurken ud i mindre tern, fremfor at rive den. Så kommer der lidt mere bid i din tzatziki.

 

Andre udgaver af tzatziki

En anden udgave jeg også nogle gange laver, er én med feta i. Samme opskrift som en klassisk græsk tzatziki, bare med smuldret feta i også. Drys gerne med nigellafrø på toppen. Det smager så godt. Se denne udgave her:

Ellers skal du prøve at komme mynte i din tzatziki. Det giver et vildt frisk pust til den. Jeg hakker bare frisk mynte rigtig fint og kommer det ellers i dippen. Brug gerne en masse limesaft også til denne udgave. Lime og mynte passer perfekt sammen

 

Hvor længe kan tzatziki holde sig?

Jo længere tid du lader din tzatziki stå, jo stærkere bliver den. Hvidløget vil smage kraftigere og kraftigere. Så du kan sagtens gemme din tzatziki i køleskabet i nogle dage, du skal bare være opmærksom på at den nok smager af endnu mere der.

 

Andre forslag til smagsgivere og alternativer?

Der er så mange muligheder med den. F.eks. kan du skifte agurk ud med revet gulerod eller rødbede og få en rødbede tzatziki f.eks. Agurk indeholder dog mere væske end de andre to grøntsager, så resultatet giver også en knap så vandet tzatziki. Men det fungerer så glimrende og en rødbedetzatziki er så smuk i farven. Du kan også snildt tilsætte andre krydderurter, f.eks. frisk persille, mynte eller koriander. Hvis du ønsker en mere fedtfattig udgaver kan du bruge skyr frem for græsk yoghurt. Eller cremefraiche. Jeg foretrækker dog den fede græske yoghurt.

 

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her

Kommentarer

  1. Hvis man vil dræne yoghurt. Er det så samme antal dl som hvis man brugte græsk yoghurt? 😊

    1. Godt spørgsmål, så tror jeg du skal ruge lidt ekstra – da der jo forsvinder så meget når den drænes 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret