Nu er det jo snart nytår og måske mangler du idéer til en lille starter eller forret. Her kommer lidt idéer til hvad du kan servere til talen sammen med et glas champagne. Starters med butterdej: butterdej er jo genialt, da det er nemt at arbejde med og så smager det jo dejligt at smør og salt. Det er sprødt og fedtet, og kan damme ramme for en masse festlige snacks. Jeg står personligt selv for en lille starter i år, og tænker at servere noget fra denne liste. Så måske I også kan bruge mine forslag.
Starters med butterdej
Er du ved at være klar til nytårsaften og har du menuen på plads? Ellers kommer jeg med lidt bud her
- Butterdejspakker med grønkålsfyld: små hapsere med et lækkert fyld af mascarpone, hvidløg, citron og grønkål. Perfekte som starter
- Indbagt laks i butterdej: de her mætter og fylder lidt mere end den første. Brug dem gerne som forret, eller gør dem mindre som små pakker, og server dem som en starter
- Skinkestang: en klassisk skinkestang er stor, og kan agere forret. Du kan også lave dem som pakkerne (første billede i venstre hjørne) eller endnu mindre som en lille mundfuld.
- Butterdejstærte med tomater og hvidløgscreme: den er stor og der kan skæres stykker. De kan laves mindre, men egentlig kan den jo fint serveres sådan her (skåret ud). Så snupper man jo et stykke eller to til nytårstalen.
- Vegetarisk butterdejspakker: her er de skåret i forholdsvis store stykker. Men de kan jo serveres i små hapsere i stedet.
- Butterdejshapsere med gedeost og karamelliserede løg -helt perfekte som en starter
- Butterdejspakker med laks og asparges, som den ovenfor er de her små hapsere geniale at starte en fest på – især sammen med et glas bobler
- Butterdejs pølsehorn, de her er måske især rigtig gode til ungerne til nytårsaften. Knap så fine i det, men de smager nu godt og henvender sig til både børn og voksne
Har du styr på drinks til nytårsaften?
Ellers har jeg netop udgivet et indlæg her, hvor jeg har samlet en masse drinks man netop kan servere til nytår og til andre festlige aftener. Se også NYTÅRSDESSERTER eller det her indlæg med tapas, hvis det kunne være en idé til nytår.
Følger du mon med på Instagram?
Hvis ikke, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram profil – hvis du kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv.
Kommentarer