Squashpasta med avocadopesto

Squashpasta med avocadopesto, cherrytomat, peberfrugt og ristede pinjekerner. En simpel og meget sund omgangsalat, som smager hammergodt. Avocadopestoen er lavet på basilikum, mandler, citron, parmesan og avocado. Den kan bruges i alverdens andre opskrifter også, som i sandwich, i andre salater, som dip til grøntsagsstave og chips osv. Jeg håber du kan bruge opskriften på squashpasta med avocadopesto

squashpasta med avocadopesto

Squashpasta med avocadopesto

Squashpasta med avoocadopesto (eller bare klassisk basilikumspesto) minder en lille smule om pasta-pesto, men langt sundere. Egentlig også langt mere velsmagende, hvis man spørger mig. Retten her har stadig smagen og fedmen fra pestoen, som oven i købet er meget cremet pga. avocadoen her. Squashpasta er bare mere friskt end almindelig spaghetti. Du kan også sagtens kombinere de to, så du både får det fyldige og bløde, klassiske pasta og det mere sprøde og friske squashspaghetti

Cherrytomaterne og de ristede pinjekerner er lige med til at runde salaten helt perfekt af.
Salaten svarer til ca. 2 personer, hvis det spises som hovedret, evt. med lidt fisk eller kød til. Jeg foreslår denne laks eller disse kyllingespyd – håber I kan bruge opskriften

 

Opskrift på squashpasta med avocadopesto

 

  • 1 squash
  • en håndfuld cherry tomater
  • 1 peberfrugt
  • 1 forårsløg
  • en håndfuld pinjekerner

 

  1. Lav “pasta” ud af en squash ved at bruge et jern der kan den slags (det er til at få i nærmest alle isenkrammere og også ofte supermarkeder) Hvis du ikke ejer sådan en, eller gider skaffe dig en – kan man altså godt bruge en kartoffelskræller. Det giver en helt anden form for pasta, men jeg gjorde det inden jeg købte min :o)
  2. Hak peberfrugt, tomater og forårsløg
  3. Rist pinjekernerne på en tør pande

 

Pesto:

  • 1 potte basilikum
  • 1/4 citron
  • 1/2 dl olie
  • 2 spsk mandler
  • 2 spsk parmesanost
  • salt og peber
  • 1 avocado

 

  1. Kom ovenstående i en blender og kør til en cremet masse
  2. Bland squash strimlerne i pestoen og top med tomat, peberfrugt og forårsløg samt de ristede pinjekerner

squashpasta med avocadopesto
squashpasta med avocadopesto
squashpasta med avocadopesto

Andre retter med squashpasta

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret