Italiensk mad

Italiensk mad

Her hjemme elsker vi det italienske køkken og især klassikere som bolognese og lasagne går igen og igen. Jeg håber jeg kan friste med lidt italiensk mad her fra siden. Der kommer hele tiden flere og flere opskrifter til, og jeg glæder mig til at dykke endnu mere ned i det italienske køkken.

Pastaretter

Lige nu kan du finde mine opskrifter på diverse pastaretter, både en klassiske som bolognese og carbonara. Jeg elsker at gøre mine retter endnu grønnere og jeg har det derfor også med at tilføje ekstra grøntsager til de her pastaretter. Dog er det vigtigt for mig stadig at bevare en masse god (og måske lidt mere fed) smag, hvor saucen stadig er med fløde, parmesan, smør eller hvad den originale nu består af. Jeg er også vild med lasagne, og har bud på både en klassisk med oksekød, en kyllinger spinat, én med laks og lidt andet her på siden

Pizza

Italiensk mad er også pizza. Dem har jeg også en del af, med en nem sprød pizzabund, en dejlig krydret tomatsauce og diverse slags fyld. Det gode ved pizza er at man kan lave dem præcis som man øsnker. Nogle er til dem med kød, nogle er til de vegetariske, f.eks. en kartoffelpizza. Jeg har samlet alle mine pizza opskrifter der er italienske her i kategorien.

Ud over pizza og pasta finder du også lidt andre italienske opskrifter her på siden. Både de salte, men også de søde. F.eks. er en tiramisu jo obligatorisk eller panacotta, som jeg helt klart har planer om at lave flere opskrifter af.

Jeg har samlet alle mine opskrifter på italiensk mad så det er nemt og overskueligt. Her er både lidt til dig der spiser kød og dig der ikke gør. Dig der vil have noget sundt og dig der vil have fløde, ost og smør. Jeg håber du finder hvad du søger. Jeg udvider hele tiden og glæder mig til at dykke ned i en masse flere italienske lækkerier. Jeg har planer om at få mere risotto til siden, piaina (italienske fladbrød), fyldte pastaer, fritatta og gnocchi. Måske også calzone.