Rispilaf
Rispilaf, hvad er det så for en størrelse? Det er noget nyt jeg har opdaget, noget der er kommet for at blive. Egentlig er det jo “bare” en måde at lave sine ris på, så de får mere smag og bliver lidt mere interessante. Det smager så godt, det er nemt og det skal helt klart serveres til en masse retter frem i tiden. F.eks. tænker jeg det ville være perfekt sammen med køfte eller nuggets.
Rispilaf er ris kogt i bouillon. Først svitser man lidt smagsgivere i smør (jeg bruger løg, hvidløg, frisk ingefær og krydderier), så kommes risene på panden, så de lige svitses lidt med. Så hældes vand eller bouillonvand over og blandingen koges. Server gerne med friske krydderurter.
Rispilaf
Forberedelsestid
10 minutterTilberedelsestid
15 minutterSamlet tid
25 minutterIngredienser
- 1 løg
- 10-15 g frisk ingefær
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk. smør
- 400 g ris
- 1 tsk. salt + lidt peber (smag til med mere)
- 1 lille tsk. spidskommen
- 1 lille tsk. koriander
- 6 dl vand + 1 bouillonterning (jeg brugte okse, men brug hvad du vil)
- 1 håndfuld frisk mynte
Sådan gør du
- Skær løg, riv hvidløg og ingefær fint. Skrællen skal af ingefæren inden den rives
- Kom smør på en pande og svits ovenstående råvarer af her i sammen med krydderierne – små 5 minutters tid.
- Tilsæt ris og vend det godt rundt, også i små 5 minutter – til det falder let sammen
- Kom væske og bouillon ved og lad det hele simre i 15 minutters tid
- Smag til med ekstra krydderier og anret med frisk mynte
Serveringsmuligheder
Server din rispilaf i stedet for almindelige ris. Så i alle de retter hvor du normaltvist bruger ris, kan du prøve at servere med med omgang rispilaf i stedet. Dog smager det her jo af en del mere end almindelige kogte ris, så det du serverer til skal måske ikke indeholde en smagskraftig sauce. Det kan hurtigt ende i to forskellige smage som ikke helt vil passe sammen. Jeg foreslår derfor at servere til noget i samme smagsgenre – noget indisk eller noget mellemøstligt.
- Nu nævnte jeg længere oppe køfte (de her tyrkiske oksedeller), du kan også servere til de her kebabspyd
- Samosa, dem som også ses på billedet. Sprøde forårsruller med et krydret oksekødsfyld – passer også perfekt sammen.
- falafler
- butter chicken eller tikka masalsa
- raita og / eller indisk salat
- naanbrød
- mulligatawny
Alternativer til rispilaf
Du kan sagtens både skifte ud i krydderierne, hvis du har nogle du er mere til. Du kan også skifte den hvide ris ud med havreris, for en lidt grovere og mere mættende rispilaf. Mynten som jeg vender i til sidst, – den kan du også enten undlade eller erstatte af f.eks. persille.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer