Kebabspyd af oksekød og varme krydderier

Kebabspyd

Kebabspyd

 

Her er en opskrift på virkelig saftige og krydrede okse kebabspyd. De var en del af den mellemøstlige fest jeg holdte i forbindelse med min fødselsdag. Opskriften her rækker til 9 spyd, så omkring 3-4 personer hvis der spises lidt salt, dips, brød eller lignende til. De kan sagtens laves dagen inden der kommer gæster og blot varmes op inden de skal spises. Du kan også røre farsen sammen nogle timer inden og så blot stege dem når de skal spises.

 

Kebabspyd på hakket oksekød

Jeg har brugt hakket oksekød og tilsat en masse varme krydderier. Du kan også lave det om til f.eks. kyllingefars, eller du kan justere i krydderierne hvis du synes. En sidste mulighed er at lave det til deller frem for spyd – jeg synes blot spydene pynter lidt og så er stegningen ganske nem, når man kan holde i pinden og blot rotere sine spyd.

 

Opskrift på kebabspyd

  • 550 g hakket oksekød (jeg brugte 4-7 %)
  • 2 æg
  • 2 spsk. hvedemel eller rasp
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • 2 små tsk. stødt spidskommen
  • 2 små tsk. stødt koriander
  • 2 små tsk. paprika
  • 1/2 tsk. kanel
  • 4 fed hvidløg (presset)
  • 1 håndfuld persille
  • 9 træspyd
  • 2-3 spsk. olie (til stegning)

 

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og mos farsen godt sammen, så krydderierne bliver godt fordelt.
  2. Hvis du ikke ønsker at stege dem med det samme,kan du komme et stykke vitavrap over skålen og lad den stå på køl.
  3. Ellers tager du en pande, kommer olien på og varmer den godt op – så kødet får en sprød stegeskorpe uden at blive brændt
  4. Form kødboller i en lidt aflang form (tykke pølser) og pres et spyd gennem pølserne. Læg dem på den varme pande
  5. Giv spydene omkring 8-10 minutter i den forholdsvis høje varme, ca. 2-3 minutter på hver side. Vend dem ved at tage fat i spydet og roter. Når de har fået farve hele vejen rundt, skrues ned til svag-middel varme og her kan de lige få 5-6 minutter mere, så man er sikker på de er stegt hele vejen igennem

Det her kan serveres til

Jeg håber I vil prøve opskriften – og evt. nyde dem sammen med denne tabbouleh salat og en tzatziki. På billedet ses en peberfrugtcreme, en hummus og en marrokansk gulerodssalat.

 

Instagram

Følg også meget gerne med på min instagram for flere opskrifter og madbilleder. Jeg sender også nyhedsbreve ud hver weekend. De indeholder mine nemme, grønt og familievenlige madplaner. De er helt gratis og du kan tilmelde dig her.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret