Pizza twister med skinke og ost

pizza twister

Pizza twister

Her er en idé til en madpakkeidé, som er blevet ganske populære her på matriklen. Nemlig pizza twister lavet på samme dej som mine pizzasnegle og pølsehorn. Jeg har rullet dejen ud, smurt den med en flødeost, drysset med salt og oregano, samt skinke og revet ost. Så lægges dejen ellers over hinanden i 3 lag, klippes som strimler, der sprættes op og så twitter man dem. Faktisk ret nemt, selvom det kan være lidt svært at forklare. Jeg har lavet en lille video som du kan se i indlægget her.

Pensl med æg og drys med sesam og blå birkes, så de minder lidt om frøsnapper. Og så har du en slags pizza twister til madpakken.

Pizza twister

Opskrift til 10 styks

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

1,5 timer

Samlet tid

2 små timer

Ingredienser

Dej

  • 2 dl mælk
  • 60 g smør
  • 1 tsk. salt
  • 20 g gær
  • 1 tsk. sukker
  • 350 g hvedemel

Fyld

  • 100 g flødeost (vælg selv smag, jeg brugte naturel)
  • 1-2 tsk. salt
  • 1 spsk. oregano
  • 175 g skinkestrimler
  • 150 g revet mozzarella
  • pensl med 1 æg og drys med blå birkes + sesam

Sådan gør du

  • Start med at lave din dej: lun mælk og smør i en gryde eller i mikrobølgeovnen til smørret er smeltet. Det skal kun være lunt og ikke brændvarmt. Jeg plejer faktisk blot at lune halvdelen af mælken med smørret til det smelter og derefter blander jeg det sammen med den anden halvdel kolde mælk – så ender det med at blive lunken. 
  • Kom det i en skål eller røremaskine sammen med gær og rør rundt ved lav omdrejning (så det ikke sprøjter ud over det hele) til gæret er opløst.
  • Kom salt, sukker og mel i skålen og rør rundt, start ved lav omdrejning, så det ikke sprøjter. Skru gradvist op og se om du kan give maskinen fuld gas i 5 minutters tid til din dej slipper kanterne og er helt blød og jævn.
  • Kom et klæde over skålen og lad dejen hæve på køkkenbordet i 60 minutter
  • Rul dejen ud til en firkant på et meldrysset bord og smør først flødeost ud over hele firkanten.
  • Drys med salt og oregano og drys revet ost og skinke ud over
  • Fold nu en tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden tredjedel indover den første, så du har 3 lag dej. Rul meget forsigtigt dejen så flad som muligt, man pas på den ikke sprækker, så ostefyldet presses ud.
  • Skær dejen ud i strimler, ca. 2-3 cm brede. Spræt strimlen op, men ikke hele vejen igennem (lad enden være).
  • Nu skal de snoes. Tag fat i den ende hvor strimlen er sprættet op, så du har højre hånd om den ene og venstre hånd om den anden. Sno dem rundt om hinanden, til hele strimlen er på den måde.
  • Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, lad dem efterhæve 15 minutter
  • Tænd imens ovnen på 180 grader varmluft
  • Pensl med et sammenpisket æg og pynt med sesam og blå birkes.
  • Bag i ovnen i 15 minutter, lad dem køle af på en rist

Bedøm denne ret

pizza twister

Frysevenlig

De her pizza twister kan sagtens gå i fryseren. Jeg bager en stor portion og kommer dem i en frysepose, i fryseren med den. Så er det nemt om morgenen at tage en op af posen og smide den i madpakken. Så kan din twister selv tø op og være klar til frokostpausen. Skal den spises hjemme, vil jeg varme den først i mikrobølgeovnen og så komme den på brødristeren. Så er den så frisk som nybagt.

 

Andre madpakkevenlige brød

 

Fyld dine pizza twister med andet

Jeg har valgt at køre disse pizza twister meget simple og uden alt for meget smag. Jeg har lidt erfaret at så bliver de spist mere af mine børn. Men man kan sagtens skifte fyldet lidt ud. F.eks. kan du smøre dem med tomatpuré, jeg laver tit en blanding i en skål af tomatpuré, revet hvidløg, salt, peber, lidt sukker, lidt balsamicoeddike, olie og måske et drys chilipulver. Denne tomatsmørrelse er nemlig genial i madbrød. Så kan du stadig drysse revet ost og skinketern eller kyllingetern her i. For mere grønt kan du rive gulerod, squash, hakke peberfrugt fint eller bruge små auberginestykker her i.

pizza twister

Kogebøger og instagram

For mere madpakke inspiration har jeg lavet en hel e-bog omkring emnet. 50 opskrifter med madpakkeidéer, både bagværk, kød, fisk, vegetariske forslag, grønne forslag og søde (lidt sundere) sager. Den koster 129 kr, hvis det kunne have interesse. Tag et kig på den her. Eller hop direkte til shoppen her. Ellers har jeg også lavet en “rigtig” kogebog, altså en tyk lækker fysisk bog HVERDAGSMAD – som du kan finde her.

For meget mere aftensmad på ingen ting – Følg meget gerne med på min instagramprofil. Her deler jeg en masse inspiration til især sundere mad og en aktiv livsstil. Både opskrifter, billeder, smoothiesversioner, madplaner mm. Håber vi ses derovre.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret