Pita med kebab

Pita med kebab, salat, hvidløgsdressing, chiliolie og syltede rødløg. En rigtig lækker omgang snaskemad, som endda er virkelig nemt og hurtigt, da både pitabrød og kebab er købt færdigt og blot skal varmes. Man kan selvfølgelig også lave alt fra bunden. Få opskriften i indlægget her.

pita med kebab

Det her smager simpelthen alt for lækkert. Det er så nemt og kan gå for at være en hurtig aftensmadsidé til hverdagen, det tog mig en halv time at lave alt i alt. Det kan også sagtens serveres for gæster, især hvis man laver godt med ting man kan fylde i sine pitabrød. Jeg har delt en masse forslag herunder.

Til disse pitabrød har jeg lavet en lækker hvidløgsdressing, en chiliolie, hjemmesyltede rødløg og snittet noget grønt. Jeg købte blot en pose frossen kebab, som røg en tur i ovnen. Pitabrødene er også blot købt færdiglavet, så alt i alt et simpelt måltid. Man kan selvfølgelig også sagtens bage sine pitabrød selv, jeg har sådan en opskrift her.

 

Opskrift på pita med kebab

Pita med kebab
Julie Bruun

Pita med kebab

Pita med kebab er ægte hverdagsfavorit – nem, mættende og fuld af smag. Med sprød kebab, frisk salat, cremet hvidløgsdressing og hjemmelavet chiliolie får du en version, der smager som take away, bare bedre derhjemme. Jeg har sat ca. en halv time af til opskriften, men jeg anbefaler at lave de syltede rødløg i god tid – gerne dagen før – så de når at trække og blive dejligt søde og bløde.
Samlet tid 30 minutter
Antal: 6 pitabrød

Ingredienser
  

Pita, kød og salat
  • 1 portion syltede rødløg
  • 1 pose frossen kebab
  • 1 –2 pakker pitabrød
  • 1/2 iceberg salathoved
  • 1 agurk
  • 3 tomater
Hvidløgsdressing
  • 150 g creme fraiche
  • 50 g mayo
  • 1/2 fed hvidløg brug 1 helt fed for kraftigere smag
  • 1 spsk. eddike kan erstattes af citronsaft
  • 1/2 tsk. sukker
  • 1 nip cayennepeber
  • Salt og peber
  • 1/2 tsk. stødt spidskommen
  • 1/2 tsk. stødt koriander
Chiliolie
  • 50 g tomatpuré
  • 2 dl olie
  • 1 spsk. chiliflager
  • 1/2 fed hvidløg
  • Lidt salt og peber
  • 1 tsk. sukker

Equipment

  • Ovn
  • Ovnfast fad
  • Skåle
  • Kniv og skærebræt
  • Blender eller stavblender

Method
 

  1. Start med at lave de syltede rødløg (se opskrift ovenfor)
  2. Tænd ovnen og hæld kebab i et ovnfast fad
  3. Bag kebab efter anvisning på pakken, ca. 30 minutter
Imens laves dressing og chiliolie
  1. Bland alle ingredienserne til hvidløgsdressingen i en skål og pres hvidløget i
  2. Kom alle ingredienserne til chiliolien i en blender og blend til en ensartet olie
  3. Skyl salaten og snit iceberg, agurk og tomater
  4. Varm pitabrødene
  5. Fyld pitabrødene med salat, kebab, agurk, tomat, hvidløgsdressing, chiliolie og syltede rødløg
  6. Server straks

Noter

  • De syltede rødløg bliver bedst, hvis de laves dagen før
  • Du kan justere styrken i chiliolien ved at skrue op eller ned for chiliflager
  • Pitabrødene kan også fyldes med rester dagen efter – de smager stadig fantastisk

Andre slags fyld til dine pitabrød

Her er en række idéer til hvad du kan komme i dine pitaer, det er selvfølgelig ikke tanken at alt skal i på en gang. Men mere ment som lidt inspiration til små skåle du kan sætte på bordet med forskelligt fyld. Så kan gæsterne jo selv plukke og lave lige den pita de elsker mest.

Dyppelse

 

Kød

  • Pulled pork 
  • Køfte (tyrkiske kødboller), de ville også være gode sammen med resten af fyldet fra denne opskrift. Altså chiliolien, hvidløgsdressingen og de syltede rødløg
  • Tandoori kylling – lidt mere indisk inspireret, især godt sammen med raita.
  • Kyllingekebab – som jeg har med i denne opskrift
  • Pulled chicken

 

Grønt fyld

pita med kebab

Pita med kebab i madpakken

Pita med kebab er glimrende til madpakken. Jeg vil anbefale at pakke elementerne ned hver for sig. Så man tager en pita med, en lille madkasse med kebab (især genialt hvis du har mulighed for at varme det op på arbejdet), en bøtte med det grønne og en bøtte med dressing. Så kan man selv samle og få det hele sprødt og frisk.

 

Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev

Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.

Kommentarer

  1. Hej Julie

    Først og fremmest, kæmpe tak for dine lækre opskrifter! 🙏
    Hvor længe vil du tro, at hhv. hvidløgsdressingen og chiliolien kan holde sig på køl?

    Vh. Maria

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret

Opskrift Vurdering