Fish and chips

Fish and chips lavet helt uden fedtstof. Den originale fish and chips opskrift er friturestegt, og det kan man også sagtens. Men jeg har lavet de her i min airfryer og brugte slet ikke fedtstof til fisken. Jeg synes den blev dejlig sprød og lækker alligevel. Se min opskrift herunder.

fish and chips fish and chips

Fish and chips

 

Jeg vil gerne spise mere fisk. Fisk er så dejlig sundt og jeg elsker det. Så her er en opskrift på fisk, som ungerne også kan lide. Mine spiste det i hvert fald. De er nemlig dejlig sprøde uden på og med mørt fisk i midten. Jeg serverede det sammen med sød kartoffel fritter og en tartarsauce som næsten er et must til fish and chips.

Min omgang fish and chips blev lavet i en airfryer. Så jeg brugte faktisk ingen fedtstof til fisken. Jeg har også flere gange lavet det i friture. Begge dele kan noget. Hvis jeg kun skulle vælge ud fra smagen, så ville jeg nok gå med den friturestegte. De bliver mest fedtede og sprøde. Dog er denne version langt sundere og mere kaloriefattigt. Så denne her fedtfattig fish and chips kan altså også noget. Jeg har stadig vendt fisken rundt i en øldej, som giver denne her lækre panering. Håber I kan bruge opskriften

Fish and chips

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Fisk

  • 225 g torsk
  • 1 dl hvedemel
  • 60 g ekstra hvedemel
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. salt
  • 2/3 dl øl
  • fritureolie hvis du frituresteger

Fritter

  • 2 søde kartofler
  • olie + salt, peber og tørret timian

Tartarsauce

  • 3 spsk. mayo
  • 1 lille dl creme fraiche
  • 1 tsk. sennep
  • 1 spsk. citronsaft
  • godt med salt og peber
  • 1 spsk. hakket frisk dild
  • 1 spsk. hakket frisk persille
  • 1 spsk. hakket cornichoner

Sådan gør du

Fritter

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Rengør de søde kartofler, men behold bare skrællen på. Kasser enderne dog.
  3. Skær i pommes frit størrelse, kom dem i en frysepose
  4. Hæld olie og krydder ned i posen og vend det godt sammen. Hæld det ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Bag fritterne i ovnen i 15-20 minutter

 

Fisk

  1. Dup fisken tør med køkkenrulle
  2. Kom 1 dl mel i en skål
  3. I en anden skål piskes mel, bagepulver, salt og øl sammen.
  4. Vend først fisken i melet og derefter i øl blandingen.
  5. Nu skal fisken tilberedes. Her kan du bruge en airfryer eller du kan friturestege dem. Hvis du bruger den fedtfrie metode, skal din airfryer blot tændes og varmes op og så lægges fisken ellers i kurven. Giv den 10-15 minutter her i. Hvis du bruger friture, skal omkring 1 liter fritureolie varmes godt op i en gryde. Det er vigtigt den ikke er for varm, men omvendt skal den være godt varm og det tager lige 5 minutters tid. Lav en tester ved at smide et lille stykke fisk her i – hvis det bobler pænt omkring den, uden at det sprutter ud over det hele, så er frituren klar. Læg et stykke fisk ned i gryden og hiv det op igen efter 20-30 sekunder på hver side. Lad det tørre på køkkenrulle. Fortsæt med resten af portionen.

 

Dressing 

  1. Bland ingredienserne sammen i en skål og smag til med ekstra citron, lidt sukker eller salt.

Bedøm denne ret

fish n chips   fish and chips

Friturestegt fish n chips

Hvis du ønsker en opskrift på den klassiske udgave i friturebaljen, så har vi en opskrift i vores kogebog HVERDAGSAFTENSMAD. Der har vi nemlig lavet den endnu mere klassisk end denne version som jo er mere fedtfattig

 

Forslag til små justeringer, når du laver fish and chips

  • Fisk til fish and chips: Du kan både justere lidt i selve valget af fisk. Torsk, hvidfisk og kuller kan alt sammen bruges hertil.
  • Tilberedningsform: her kan du friturestege fisken i en gryde med godt med fritureolie. Eller du kan bage dem i ovnen eller i en airfryer som jeg har gjort.
  • Pommes: du kan både lave helt klassiske pommes fritter, ovnbagte kartofler, sød kartoffel fritter eller andet type rodfrugter du bager eller frituresteger.
  • Dip: her har jeg lavet en tartarsauce, da jeg synes det er et must til sådan en omgang fish n chips. Den kan både laves på græsk yoghurt eller creme fraiche. Du kan bruge kapers frem for cornichoner eller begge dele. Du kan bruge limesaft frem for citronsaft. Hvis du ønsker en anden slags dip, kunne en chilimayo eller aioli måske også være et bud.

 

Serveringsforslag

Ud over at chips og dip er lidt en klassiker når det kommer til tilbehøret. Så kan man jo også servere både salater eller andre typer grøntsager till. F.eks. kunne friturestegte broccoli eller blomkål, padrons, grillet spidskål eller bagte gulerødder også være noget.

 

Se flere opskrifter med fisk her

Kommentarer

  1. Har du glemt fremgangsmåden eller er det mig der ikke har luret den?
    Har to børn der elsker fish and chips og det er en lækker måde at snyde lidt fisk i dem😊

    1. Hej Mette. Hovsa ja, den er lige smuttet i forbifarten. Jeg får det lige skrevet ind med det samme! Tak 🙂 kh Julie

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret