Kyllingespyd med chilimayo

En ny, meget lækker opskrift er netop landet. Krydret kyllingestykker på spyd, smurt med en hjemmelavet chilimayo og toppet med frisk basilikum. Perfekt at servere til aftensmaden med noget tilbehør til. Nedenfor kommer jeg med nogle forslag til tilbehør. Jeg håber, at du kan bruge opskriften på saftige kyllingespyd med chilimayo.

Kyllingespyd med chilimayo

 

Opskrift på saftige kyllingespyd med chilimayo

 

De her kyllingespyd smager altså bare godt. Det er et godt alternativ til den ellers lidt kedelige stegte kylling med salt og peber. Den her opskrift er nemlig fyldt med god smag. Kyllingen er krydret med lidt forskellige krydderier inden den kommer i ovnen på spyd. Efterfølgende bliver de penslet med en hjemmelavet, nem chilimayo, som ikke kræver mange ingredienser. Den tilsætter virkelig god smag og bidrager ikke mindst til, at de bliver dejlig snaskede og saftige. Mums!

Kyllingespyd med chilimayo

Opskrift til 5 forholdsvis store spyd

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 580 g kyllingebryst (inderfilet)
  • 1/3 dl olie
  • 2 tsk. salt + peber
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. sød paprika
  • et godt drys chilipulver

Marinade

  • 4-5 spsk mayo
  • 4-5 spsk. sød chilisauce
  • 2 spsk. shriracha mayo
  • 2 fed hvidløg
  • saft fra 1/2 lime

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Kom kyllingen i en skål og vend olie og krydderier rundt sammen med.
  3. Kom stykkerne af kylling på spyd og bag dine spyd i ovnen i 15 minutters tid
  4. Imens blandes chilimayoen sammen.
  5. Pensl dine bagte spyd med det og giv det 7-8 minutter ekstra i ovnen
  6. Server evt. med lidt persille, hvis du synes

Bedøm denne ret

 

Se her hvordan jeg laver de her kyllingespyd med chilimayo

Få et lynhurtigt overblik over hvor nemt det faktisk er, at lave de her kyllingespyd.

To varianter af de her kyllingespyd

Her ses kyllingespydene med en anden mayo marinade, – dog stadig meget lig. Nemlig en med mayo og sød chilisauce også, men med mindre chilisauce og uden shriracha (som er i marinaden på øverste billede). Dem på øverste billede er også bagt længere tid med marinaden end de nederste, som fik marinade på lige inden de var færdigbagte. Begge opskrifter er virkelig gode. Du får dem begge! Se nummer 1 i den opskrift der er sat ind i indlægget. Opskrift 2 får du her: 4 spsk. mayo, 3 spsk. sød chilisauce, 2 fed hvidløg og lidt limeskal og saft. Kom marinaden på spydene når de mangler 5 minutter i ovnen, giv dem så lige det sidste derinde med marinaden på.

Serveringsforslag – hvad kan jeg servere sammen med kyllingen

Da jeg serverede de her kyllingespyd for min familie forleden dag, blev det i selskab med en salat (improviseret – lige hvad køleskabet bød på) og kartofler i ovnen. Det er altså bare en lækker kombi. Her kommer jeg lige med nogle forslag på opskrifter på salater, kartofler og noget madbrød. Kan være du kan finde lidt inspiration til hvad du vil servere sammen med spydene.

Salat:

 

Kartofler og madbrød:

Kyllingespyd med chilimayo

Følger du mon med på Instagram eller TikTok?

Hvis du kunne tænke dig at følge med, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram profil. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Du kan også følge med på min TikTok profil og måske blive inspireret af mine madvideoer. Jeg håber, at vi ses derude! 🙂

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret