Kammerjunker

Opskrift på hjemmelavede kammerjunker

Kammerjunker til koldskål

 

Koldskål er en rigtig sommerting, og jeg er med på at vejret ikke ligefrem skriger af sommer. Men altså, herhjemme spiser vi risengrød om sommeren og koldskål om vinteren, hvis det er det vi har lyst til – og nu fik vi lige lyst til en omgang koldskål som minder en om de lune sommerdage. Jeg har allerede en rigtig glimrende opskrift på koldskål herinde, den vi altid bruger. Men jeg har nemlig ikke en opskrift på kammerjunker, – så det er da lidt en skam. Man kan selvfølgelig altid købe sig til kammerjunkere, men det er virkelig nemt at lave sine egne og de smager bare så godt.

Kammerjunker

Opskrift til 2 bageplader fuld

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

40 min på køl + 15 min i ovn

Samlet tid

1 time og 10 min

Ingredienser

  • 1 stor spsk. vaniljesukker
  • 1/3 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 70 g flormelis + ekstra til at rulle i
  • 180 g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 80 g blødt smør
  • 2 æg

Sådan gør du

  1. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og ælt det bløde smør ind i.
  2. Saml dejen med to æg. Hvis det bliver for klistret, så kom lidt ekstra mel i. Hvis det er for tørt, så kom et par dråber vand i.
  3. Stil på køl i 40 minutters tid (gerne mere, hvis du har)
  4. Tænd herefter ovnen på 175 grader varmluft
  5. Nu skal kammerjunkerne formes, jeg ruller det ud til en lang pølse, skærer små stykker af og ruller dem – som var det pebernødder. De vejer hver især 5-6 gram.
  6. Kom kuglerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen i 15-17 minutter. Lad dem køle af på en rist.

Bedøm denne ret

kammerjunker

kammerjunker

Sprøde kammerjunker

Opskriften her giver simpelthen de mest sprøde og lækre kammerjunkere perfekte oven på din koldskål. De knaser som de købte færdiglavede kammerjunkere, men de her smager bare bedre og af mere. Du kan sagtens give dem endnu mere smag. F.eks. er appelsinskal eller citronskal også lækkert her i. Eller et nip kanel, stødt ingefær eller hvidt peber – hvis du ønsker dem lidt mere krydrede. Spis dem gerne bare som små småkager, de kan holde sig lang tid hvis de opbevares i en lukket bøtte.

 

Andre nemme sommerdesserter

 

Se også min opskrift på sundere kammerjunker uden sukker

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge. Du kan også tage et kig på min nye kogebog, den er jeg hammerstolt af og håber så meget nogle af jer derude har lyst til at eje den.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret