Idéer til børnenes nytårsaften – få en børnevenlig nytårsaften med én af disse retter.
Idéer til børnenes nytårsaften
Jeg har været lidt i tvivl, om jeg skulle udgive dette indlæg eller ej. Både fordi jeg kom i tanke om idéen alt for sent og er godt klar over at det kommer ud meget sent ift. hvis man skal nå at handle osv. Men igår da jeg spurgte ud på Instagram, var der alligevel ret stor interesse for det.
En anden ting er hele det her børnemadskoncept, som jeg har det lidt ambivalent med – havde jeg ikke selv børn, havde jeg klart sagt at børn skal da spise det samme som os, der skal ikke være nogen forskel og det er “bare” at vende sine børn til stærkt og anderledes mad. Meeeen, det er ikke altid “bare” har jeg erfaret.
Selvom vi langt oftest får noget mad som alle spiser her hjemme, er det bare nogle gange at det ikke glider ned. Vi skal dog selv have mad nytårsaften, som ungerne sagtens kan spise noget af og derfor vil jeg ikke selv stå og lave specielt mad til dem. Men havde vi bestilt ude fra, og var det f.eks. et eller andet fancy, stærkt osv. – ja så kunne jeg altså godt finde på at bage en omgang pølsehorn, lave en pastasalat eller bage nogle grønsagsfritter i ovnen, om ikke andet så bare til supplering. SÅ – hvis det kunne være relevant for jer, kommer her lidt idéer til børnenes nytårsaften.
Opskrifter og idéer til børnenes nytrårsaften
Nogle af opskrifterne er noget man sagtens kan bage en del af og i samme ombæring fylde fryseren op med (pizzasnegle, pølsehorn osv.) Jeg har også delt hele retter som er nogle de fleste børn kan lide, jeg ved ikke om I orker at stå og lave en her ret til børnene, men igen – de er frysevenlig og så har man jo mad til en af de første aftener i januar.
Og hey, hvis ikke du har børn – så kunne det jo være idéer til natmaden det her, eller til dig med børn: nu har du også natmaden klar
- Pølsehorn
- Pizzasnegle eller snurrer
- Lasagne
- Bolognese
- Pastasalat vendt i guacamole med kylling
- Pastasalat med pesto og kylling
- Hjemmelavet hotdogs (du kan jo bage brød selv og lave de forskellige dele selv, men man kunne også købe de enkelte dele)
- Tarteletter (hvis ikke du gider lave bundene selv, så køber du dem selvfølgelig bare)
- Boller i karry (hvis I har børn som ikke gider grøntsager, så prøv at blend saucen med alle grøntsagerne i)
- Risengrød
Hav nu en rigtig dejlig nytårsaften, hvad end jeres unger spiser det samme som jer eller ej. Måske er det ikke lige efter bogen og helt korrekt at lave speciel mad til dem. Men ved I hvad? Jeg synes sgu bare det er helt ok! Knus herfra
Jeg var det barn, der haddede børnemad!!! Hvorfor skulle jeg spises af med anden rangs mad på en festdag, så jeg er tilhænger af, at børn skal have det de kan lide, men hvis de hellere vil have torsk end lasagne, så giv den muligheden – og lad en voksen der ikke kan lide fisk spise lasagne.
Jeg er helt enig. De skal have det de kan lide. Så dette indlæg var netop også tænkt til de børn der ikke gider den “fine” mad. Men hvis de gør, skal de da selvfølgelig have den 😀
Dejligt indlæg
Og børnemad eller ej. Jeg har mega kræsne børn, havde ikke set det komme da vi spiser alt de spiser ikke engang pommes og boller i karry ? normalt laver jeg ikke andet til dem, men til fest skal de også nyde det og have noget de gider at spise ?
Ja, enig – jeg synes altså også det er fair nok de får noget mad kun for dem. Selvom jeg helt klart forsøger at få dem til at spise alt vi selv gør, især til hverdag 😉