1 års fødselsdag

Her er lidt idéer til hvad man kan servere til en børnefødselsdag. Vi har netop holdt 1 års fødselsdag og her er hvad vi serverede.

1 års fødselsdag
1 års fødselsdag
1 års fødselsdag

1 års fødselsdag

Min lille og alligevel store dreng er netop blevet 1 år. Hold nu altså op, hvor er det vildt. Et helt år siden jeg lå der og havde de vildeste smerter, et år siden jeg fik den lille klump op til brystet og indså at livet først rigtig starter nu. 1 år proppet med kærlighed, krammere, skrig og skrål, utrolig mange bleskift og utrolig mange timer med oprydning og rengøring efter grissebassen. 1 år med ret mange forandringer i kroppen, lige fra kæmpe flotte bryster til absolut ingenting nu. Med en mave så blød at hånden forsvandt 20 cm ind når man skulle klø sig der, til en mave som er slankere nu end den har været i mange år (åbenbart en god slankekur når man render rundt konstant og siger “pas nu på” “kom ned derfra” “nej, Noah”, “kom her”). Simpelthen det vildeste år.
Nu vil jeg dele lidt fra hans 1 års fødselsdag. Hvad jeg har bikset sammen og sat på bordet, hvad man kan pynte med. Læs gerne med, hvis det kunne have interesse

 

Madidéer og pynt til en 1 års fødselsdag

 

  • Boller, jeg bagte disse gulerodsboller og kom til ost, marmelade, en pølse, en pesto, pålægchokolade og andre lækre sager på bordet
  • Selvfølgelig varm kakao og flødeskum, nu når det er børnefødselsdag
  • Kage (nu har vi holdt Noahs fødselsdag hen over lidt forskellige dage, så jeg har bagt 3 kager i alt)..
    • Den ene (nummer to billede øverst) er en pavlova, cremen er lavet med lidt flødeskum (3 dl fløde), 2,5 dl skyr, 1 lille tsk. vaniljepulver og citronskal og saft fra 1/2-1 citron (alt efter hvor syrlig du ønsker den). Og så friske bær på toppen.
    • Så har jeg lavet denne jordbærtærte blot med agavesirup fremfor flydende sød. Billedet nederst i indlægget. Hvis du ikke kan finde, eller ønsker at bruge marcipan, kan man sagtens bruge lidt mandelessens og ekstra mandler i stedet.
    • En cheesecake (Lige under teksten her) med en bund af blendede dadler og mandler (100 g. af hver) Denne bages i 10 minutters tid. En creme på 2 dl skyr, 100 g. flødeost, 1 lille tsk. vaniljepulver, 1/2 citron saft og skal, 1/3 dl agavesirup og et par blade husblas. Husblas ligges i blød i meget varmt vand i 10 minutter, så presses de fri for væsken og blandes med resterende. Det kommer man på den afkølede bund (i en springform) og stiller den på køl. På toppen kom jeg en lime-mango gele, og toppede den med indholdet fra en passionsfrugt.
  • En frugtmand (det aller første billede), bare fordi han er så sød og lidt sjov. Så kan man jo altid spise frugten bagefter
  • Små banandelfiner (billede nederst), med frugt eller slik i de små forme

DSC00080
1 års fødselsdag
kage
1 års fødselsdag

Lidt sundere kager til børn

De børn som var med til gildet smagte stort set det hele. Jeg tænker det er helt ok, hvis de får en lille smule i hvert fald. Jeg valgte at bage kager uden alt for meget sukker og andre tilsatte ting, så Noah kunne få lov til at være med. Det var jo trods alt hans fødselsdag. Se alle mine sundere kager her.

 

Kreativ inspiration

På bordet er et lille tog med små lys og et ettal på. Jeg synes det var så fint, så det blev jeg nødt til at eje. Man kan skifte tallet hvert år. Ellers kan små flag, fine servietter, sugerør og den salgs altså pynte et bord så fint op. Er du helt tosset med pynt og kreative projekter, vil jeg anbefale jer at følge med ovre hos mormedmere, hun er knald dygtig og vanvittig kreativ når det gælder pyntning og højtidssjov.

 

Instagram og nyhedsbrev

Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og nem mad-inspiration. Her deler jeg både billeder af en masse mad, men også lidt inspiration til træning. Primært nemme hjemmeøvelser. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her. Det er helt gratis og så får du mine madplaner i din indbakke hver uge. Tak fordi I læser med.

Kommentarer

    1. Hej Rasmus. Dejligt du kan bruge indlægget 🙂
      Nej det er super hyggeligt, selvom det absolut ikke er min stærke side det der med at være kreativ og have tålmodighed ;o)

Vis alle kommentarer (4)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret