Kanelsnegle som er snaskede og fedtede

Reklame

Kanelsnegle er bare det mest hyggelige projekt. Både at bage og helt klart også at spise. Det her er min allerbedste opskrift på snaskede og fedtede snegle. De er nemme at lave og perfekte til eftermiddagskaffen. Håber I kan bruge min kanelsnegle opskrift

Kanelsnegle
Kanelsnegle med masser af fyld. Min bedste opskrift på snaskede kanelsnegle

 

Opskrift kanelsnegle

 

Kanelsnegle med masser af fedtet fyld. Okay det her er virkelig verdens bedste kanelsnegle, det er i hvert fald de bedste jeg nogensinde har smagt og lavet. Hvis du også er helt tosset med kanelsnegle, vil jeg anbefale dig at prøve opskriften her. Så lover jeg at du ikke bliver skuffet. Du kan også bage dig en kanelsneglekage, ved at lægge dem i en form – så de vokser sammen til den lækreste kage.

Her blev 2 plader fyldt med lækre kanelsnegle, i alt 30 styks. De kan sagtens fryses og blot lige varmes lidt op igen når de skal spises. De er helt perfekte til eftermiddagskaffen eller som en del af morgenbordet.

Kanelsnegle

Opskrift til 30

Verdens bedste kanelsnegle med den blødeste dej og et lækkert snasket fyld.

Forberedelsestid

75 min

Tilberedelsestid

15 minutter bagning

Samlet tid

90 min.

Ingredienser

Dej:

  • 3 dl mælk
  • 65 g smør
  • 20 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 50 g sukker
  • 550 g hvedemel

Fyld:

  • 130 g blødt smør
  • 3 spsk. kanel
  • 1 knsp. salt
  • 100 g sukker

Glasur

  • 150 g flødeost
  • 100 g flormelis
  • 1/2 øko citron

Sådan gør du

  1. Lun mælk og smør i en gryde eller i mikrobølgeovnen, ikke så det koger – men blot så det bliver lunkent og smørret smelter
  2. Kom det i en røremaskine sammen med gær, salt, kardemomme, sukker og mel og rør godt rundt. Jeg gav det 6-7 minutter på ret høj omdrejning, så dejen til sidst slap alle kanter
  3. Læg et stykke vitavrap over skålen og lad dejen hæve i en time
  4. Efter en time tændes ovnen på 200 grader
  5. Lav nu fyldet ved at komme alle tingene i en skål og røre det sammen
  6. Rul nu dejen ud på et meldrysset bord, så tynd som muligt uden den går i stykker
  7. Smør fyldet ud over det hele
  8. Rul til en pølse og skær tynde skiver af (mine målte ca 1,5 cm)
  9. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir (jeg havde 16 på hver plade)
  10. Pensl med et sammenpisket æg
  11. Bag midt i ovnen i små 15 minutter
  12. Lav din glasur ved at rive citronskal og blande dette med saften, flødeost og flormelis. Kom det over sneglene

Bedøm denne ret

kanelsnegle

kanelsnegl

Hvordan laver man kanelsnegle?

Det er meget nemt at bage kanelsnegle, da rullemetoden er super simpel. Ønsker du til gengæld en lidt mere tidskrævende udgave af din snegl, som til gengæld bliver virkelig flot – skal du kigge med på opskriften her: kanelsnurrer.

 

Dej til kanelsnegle

Dejen er lavet på min røremaskine, hvilket gør den super elastisk og nem at arbejde med. Jeg har også en del smør i dejen, som ligeledes giver en dej som bliver super lækker. Jeg har også lidt kardemomme i min dej, som også giver en lækker smag. Du kan skifte lidt af hvedemelet ud med grahamsmel eller speltmel, hvis ud ønsker dine snegle lidt grovere.

 

Remonce til sneglene

Fyldet er en klassisk remonce med smør, kanel, sukker og også lidt salt. Salt fremhæver smagen af de andre sager og det er virkelig guf. Her kan du sagtens tilføje lidt ekstra smag, hvis du synes. F.eks. revet æble, finthakkede nødder eller chokolade eller en smule kardemomme og stødt ingefær. Du kan også skifte sukker ud med brun farin, eller kokossukker. Det kunne også være ret lækkert at lave kanelsnegle med marcipan. En smule revet marcipan i remoncen, så vil jeg dog undlade noget af sukkeret til gengæld.

 

Hvordan opbevarer jeg sneglene?

Hvis du ønsker at spise dem om morgenen, kan de bages aftenen inden og blot opbevares i en lukket pose på køkkenbordet natten over. Hvis du gerne vil have dem lune, så giv dem lidt i ovnen igen eller læg dem på en brødrister

 

Kan kanelsnegle fryses?

Det kan de helt sikkert. Jeg kommer altid de snegle vi ikke lige får spist med det samme i en frysepose. Det er det bedste når man finder en lækker snegl i fryseren en anden god gang. Jeg varmer dem op i ovnen igen eller giver dem 30 sekunder i mikrobølgeovnen inden de kommer over på brødristeren.

 

Kan man lave koldhævede kanelsnegle?

Jeg har faktisk ikke prøvet, da vi ofte har lyst til sneglene i det vi starter bagningen. Men jeg er faktisk ganske sikker på at det sagtens kan lade sig gøre. Brug blot koldt mælk til dejen og mindre gær, måske omkring 10 gram. Så kal dejen ellers hæve i køleskabet. Remoncen kan du også lave om aftenen og så først smøre det ud på dejen, rulle og bage dem dagen efter.

 

Har du prøvet kardemommesnurrer?

Hvis du også elsker kanelsnegle, så vil jeg altså lige anbefale de her kardemommesnurrer også. De er nemlig lavet med samme dej som sneglene her. Det er generelt den dej jeg bruger til alt sødt bagværk. Men snurrerne er med et lækker kardemommefyld, og så er de penslet med en lækker sukker-marinade efter de er bagt. En metode jeg helt sikkert også skal prøve til de her kanelsnegle engang

 

Andre gode opskrifter på sødt bagværk

Hvis du elsker kanelsnegle, så er du helt sikkert også vild med de her chokoladeboller, som er sprøde uden på og dejlig bløde og lette inden i. Eller hvad med et bananbrød helt uden sukker.

Se også mine amerikanske pandekager og mine kanelsnurrer her.

kanelsnegle

Mine kanelsnegle er lavet på røremaskinen, Teddy.

Opskriften er lavet i samarbejde med Spinchy.com som forhandler dette vidunder af en røremaskine, ved navn Teddy. Måske I har set røremaskinen før. Jeg har selv lagt mærke til at det altid er dem der er med i diverse bageprogrammer i fjernsynet. Det er nok heller ikke tilfældigt at de professionelle bruger netop denne her maskine, for for hulan den er lækker. Den dag jeg hentede den på posthuset røg jeg direkte hjem og testede den med en omgang chokoladeboller. Jeg var helt oppe at køre.

Maskinen er ekstremt kraftfuld, men alligevel næsten helt lydløs. Den har en kæmpe skål, som er dækket med en plastlåg. Låget gør at det ikke sprøjter med mel ud over det hele (og den forhindrer små pilfingre i at få dem beskadiget). Den står stille, selv når den kører på fuld skrue. Jeg var vant til i min gamle maskine, at den hopper og danser og at man skal stå og holde ved den. Yderligt plejer vi ikke at kunne snakke sammen, når den gamle maskine kørte. Her kan man knap høre den kører, det er så lækkert!

Maskinen er virkelig brugervenlig, selv jeg fatter den. Og jeg læser aldrig nogle manualer før brug. Den har heller ikke alle mulige små krummelurer der er umulige at gøre rent efterfølgende. Der medfølger piskeris, en rørekrog (som jeg har på her) og en spartel. Det hele er ekstremt robust og jeg nægter at tro det kan gå i stykker, eller at der findes en dej den strejker overfor. Apropos strejke, så skal der usandsynligt meget til før maskinens motor slukker pga. overophedning. Det er næsten umuligt at overbelaste maskinen, og hvad jeg har hørt – så kan den sket ikke brænde sammen.

Hvor kan den købes

Nu er Teddy jo så heller ikke helt billig, så man skal selvfølgelig bage en del og gøre sig en smule overvejelser om man nu har behov for ham i sit køkken, inden man gør sig så stor en investering. Men nu hvor jeg har ham, er jeg dybt forelsket og er ret sikker på at vi bliver et livslangt makkerpar, Teddy og jeg. Kan købes lige her

Kommentarer

  1. Hej Julie,
    Tak for dine altid lækre opskrifter.

    I stedet for honning kan man bruge sirup. Er det lys eller mørk?

  2. Hej Julie,

    Til fyldet skriver du, at der kan bruges 150 gram sukker og brun farin. Hvor mange gram skal hhv. være sukker og hhv. brun farin?

    Mvh.
    Pernille

    1. Jeg brugte cirka halvt / halvt. Tror ikke det betyder det helt store, jeg brugte bare tilsammen 150 g 🙂

  3. Hej Julie
    Tak for en god opskrift!
    Hvordan laver du fyldet? Smelter du smørret i en gryde, eller hvad mener du med “vent til smørret er smeltet”?

    Venlig hilsen Julie

    1. Art, I see.. Mener nok vent til smørret er blødt. Beklager – retter lige med det samme 😉

Vis alle kommentarer (15)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret