Grønlangkål

Her er en opskrift på grønlangkål, perfekt tilbehør til flæskesteg og brunede kartofler f.eks. Men også til en masse andre danske klassikere.

grønlangkål

Grønlangkål

 

Denne opskrift på grønlangkål er nem og hurtig. Det er jo et virkelig glimrede tilbehør til f.eks. en flæskesteg eller til frikadeller. Jeg elsker sådan noget, god gammeldags dansk mad. F.eks. også stuvet hvidkål. Nedenfor kommer jeg med endnu flere serveringsforslag.

Grønlangkål

Opskrift til 6 personer som tilbehør

Ingredienser

  • 1 stor spsk. hvedemel
  • 1,5 dl mælk
  • 250 g hakket grønkål fra frost
  • 1 lille spsk. sukker
  • 1 spsk. citronsaft
  • godt med salt og peber

Sådan gør du

  1. Kom mel og mælk i et tomt marmeladeglas eller lignende og ryst det sammen.
  2. Kom det i en gryde og varm op under omrøring, til det bobler let.
  3. Kom så posen med den frosne kål i og skru ned for blusset, så det stille og roligt tør op. Sørg for at røre undervejs.
  4. Smag til med sukker, citronsaft, salt og peber og giv det et hurtigt opkog igen, så det lige bobler (rør hele tiden). Sluk for komfuret og server.

Bedøm denne ret

Hvordan laver man grønlangkål

Man starter faktisk bare med at røre lidt mel og fløde (eller mælk) sammen, jeg kommer det i et tomt marmeladeglas med låg og ryster godt. Så skal det lige hurtigt op og koge i en gryde, og så kommes det her grønkål i. Jeg køber hakket grønkål fra frost. Skru godt ned og lad egentlig bare grønkålen tø op. Smag til med sukker, salt, peber og lidt citronsaft. Thats it, nemt og hurtigt.

grønlangkål

Server grønlangkål sammen med

 

Andet lækkert tilbehør, der kan serveres sammen med

Ud over kød, kan du servere din grønlangkål sammen med en form for kartofler og en frisk og syrlig salat. Det er helt oplagt med brunede kartofler, men sådan en omgang stuvet grønkål er også godt sammen med hasselback kartofler eller knuste kartofler. Og så synes jeg, en syrlig tomatsalat er god hertil.

Prøv også en omgang stuvet hvidkål, minder jo en smule om en grønlangkål og så alligevel ikke. Begge slags bløde og søde kål kan serveres sammen med syltede agurker eller syltede rødbeder.

 

Hvorfor hedder det grønlangkål?

Det her har jeg virkelig gået og funderet over, for det giver da ærligt ikke meget mening at noget så finthakket hedder “langkål”. Men jeg har læst mig til at det er fordi det i gamle dage ikke var finthakket, men skåret i strimler. Så ja, grønkål blev skåret i lange strimler også stuvet.

 

Kan man bruge frisk grønkål til sin grønlangkål?

Det kan man godt, men det er en smule mere bøvlet, da man først skal koge det og hakke det fint, for derefter at stuve det. Hvis man køber det på frost, så vælg blot en der er hakket. Så er det blot at hælde posen ned i denne her jævning.

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til spændende, grøn mad, som absolut ikke behøver være kedeligt. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Retterne er fyldt med gode grøntsager, og maden er smagfuld og børnevenlig.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret