Sandwich med kylling og bacon

Sandwich med hjemmebagt pikant-ost brød, en karrydressing, hvidløgs og rosmarinbagte kyllingebryst, en hjemmerørt ketchup og sprød bacon eller parmaskinke.

sandwich med kylling og bacon
Sandwich med kyllinger, bacon, en karrydressing og frisk grønt. Brødene er hjemmebagt med bl.a. pikantost i dejen.

 

Sandwich med kylling og bacon

 

Her er en en lækker opskrift på hjemmelavede sandwichbrød, en karrydressing, og hvidløgsbagte kyllingefileter med rosmarin. Det hele samles og bliver til de bedste sandwich. Selve brødene er med pikant flødeost og soltørret tomat, de er bløde og nemme at bage. Dejen skal hæve 60 minutter og efterfølgende bages i 20 minutter. Samme bagetid har kyllingen i denne opskrift, så bag blot begge dele samtidig. Find opskrift på de her sandwichbrød lige her.

 

Tilbehør i disse sandwich

Ellers kommes der en hjemmerørt karrydressing, lidt sprød bacon eller parmaskinke og frisk grønt i dem og bum – de bedste sandwich. Kyllingen bages i ovnen med lidt olie over, salt, peber, grofthakket hvidløg, soltørret tomat og frisk rosmarin. En kombination der giver den bedste smag til en saftig omgang kylling. Jeg har delt opskriften på kyllingen i dette indlæg, men ellers er den oprindelige opskrift her (som du jo kan bruge sammen med en salat også). Her er min sandwich opskrift

 

Sandwich med kylling

Opskrift til 4 sandwich

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Kylling

  • 450 g kyllingebryst - inderfilet
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk. olie
  • 3 spsk. soltørret tomat i olie
  • salt og peber
  • et par kviste rosmarin

Karrydressing

  • 1 dl cremefraiche eller skyr
  • evt. lidt god mayonnaise, hvis du bruger skyr - for at supplere med lidt fedme
  • 1 tsk. karry
  • 1 nip sukker
  • 1 spsk. citronsaft
  • smag til med salt og peber

Desuden

  • 4 sandwichbrød
  • 4 stykker bacon eller parmaskinke
  • Salat (jeg bruger frisk spinat)
  • Agurk
  • Tomat
  • Rødløg

Sådan gør du

  1. Hvis du ikke allerede har disse brød, skal de bages først. Følg opskriften på disse længere nede i indlægget.
  2. Lav så din kylling: start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft
  3. Kom kyllingefileter i et ovnfast fad og hæld lidt olie ud over. Hak hvidløg og soltørret tomater groft og kom over kyllingen sammen med salt, peber og frisk rosmarin. Kom fadet ind i ovnen o bag i ca. 20 minutter.
  4. Lav så din dressing ved at røre ingredienserne sammen, smag til med ekstra salt, peber, citronsaft og/ eller sukker
  5. Steg bacon eller parmaskinke sprødt. Enten på en pande eller læg det ind i ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir. Det skal have små 10 minutter og kan sagtens bages samtidig med kyllingen
  6. Klargør grønt: skyl spinat, skær agurk, tomat og rødløg ud i skiver
  7. Saml nu din sandwich ved at skære bollerne over, smøre dem med dressing, kom kylling, bacon og grønt her i og læg låget på igen.

Bedøm denne ret

kylling

bønneboller

tilbehør til sandwich

sandwich med kylling

Kan man bruge andre brød end disse bønneboller?

Ja du kan også sagtens bage dit eget rugbrød (eller købe et selvfølgelig), så får du en grovere og mere mættende sandwich. Ellers kan du gøre det modsatte og bruge helt hvide og luftige bamseboller.

 

Kan jeg bruge en anden dressing end en karrydressing?

Jeg har en masse andre lækre dressinger og dips, som alle kunne være glimrende i sådan en hjemmelavet sandwich. Her kommer nogle forslag

  • en klassisk guacamole, en avocadocreme med godt med hvidløg.
  • en hjemmelavet pesto – min favorit er en med basilikum, parmesan og pinjekerner. Men du kan også lave en rød pesto f.eks.
  • en hummus – en kikærtecreme, som smager dejlig kraftigt af spidskommen og hvidløg
  • en cremefraichedressing – jeg har en opskrift i dette indlæg.
  • en haydari – som er en sindssygt god peberfrugtdip med feta. Hvis du ikke har prøvet at lave sådan én, bør du virkelig prøve det.

 

Instagram:

Følg meget gerne med på min Instagramprofil lige her. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dette sender jeg ud hver weekend, hvor man får mine madplaner het gratis. Det foregår lige her

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret