Ovnbagt kylling

Ovnbagt kylling med hvidløg og rosmarin. En meget nem måde at tilberede sin kylling på til aftensmaden. Spis den f.eks. sammen med en fyldig og mættende salat. Håber I kan bruge opskriften

ovnbagt kylling
Ovnbagt kylling med hvidløg, soltørret tomat og frisk rosmarin. En simpel og lækker måde at spis sin kylling på

 

Ovnbagt kylling med hvidløg og rosmarin

Her er en opskrift som jeg har lavet et utal af gange. Vi får rigtig tit kylling her hjemme, da det er sundt, det er til at betale sig fra, det er nemt og noget vi alle kan lide her hjemme. Der findes simpelthen så mange opskrifter med kylling og der er en stor håndfuld vi vender tilbage til igen og igen. Bl.a. denne her opskrift på ovnbagt kylling.

Opskriften giver et fad med 2 store kyllingebryst, her hjemme rækker det til os to voksne. Lav gerne dobbeltportion hvis i er flere hos jer. Eller kan spise mere end en enkelt hver. Nedenfor kommer jeg med en række idéer til hvad du kan spise sammen med ovnbagt kylling.

Ovnbagt kylling med hvidløg og rosmarin

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

  • 450 g kyllingefileter
  • 3 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 3 spsk. soltørret tomat (dem på glas i olie)
  • et par kviste rosmarin
  • salt & peber

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Kom kyllingefileter i et ovnfast fad og kom lidt olie ud over.
  3. Hak hvidløg og soltørret tomat groft og kom over kyllingen sammen med salt, peber og frisk rosmarin
  4. Bag i ovnen i ca. 20 minutter

Bedøm denne ret

Simpel måde at tilberede din kylling på

Denne måde at tilberede kylling på giver en masse smag og gør den super saftig. Det kan vel knap kaldes en opskrift, men mere et forslag til hvordan du også kan servere din kylling. Lidt soltørret tomat, hvidløg og krydderurter på, ind i ovnen – og bum, så er der lidt lækkert på menuen.

Hvad kan jeg servere til ovnbagt kylling?

Du kan servere en fyldig og mættende salat her til, evt. en form for dip eller måske også et hjemmebagt madbrød. Her kommer en række forslag til alle tre ting

 

Kan ovnbagt kylling fryses?

Ja du kan sagtens fryse det ned, hvis du får lavet for meget. Det er dog så nemt at lave, at det næsten er lige så nemt at lave fra nyt som at tage det ud af fryseren og komme ind i ovnen.

 

Kan jeg skifte ud i krydderurter eller undvære den soltørrede tomat?

Ja det her er en grund opskrift på ovnbagt kylling, forstået på den måde at du jo bare skifter ud i de smage du ønsker. Jeg elsker personligt bagt hvidløg, derfor kommer jeg altid dette på. Min yndlings krydderurt når den bages er også rosmarin, men du kan skifte det ud til f.eks. timian eller oregano. Du kan også skifte den friske krydderurt ud med tørret og bruge f.eks. tørret oregano, timian eller rosmarin. De soltørrede tomater kan du undlade. Du kan også komme lidt mozzarella ud over dem eller smøre dem med en pesto inden de bages.

 

Følg også meget gerne med på Instagram

Hvis du vil have meget mere mad-inspiration, så følg endelig med på min profil lige her. Her deler jeg dagligt opskrifter, salater, aftensmadsidéer med mere.

 

Kommentarer

  1. Uhm din variation med pesto og det ser også virkelig lækker ud. Det kan være jeg skal snuppe den til gengæld så og lægge op også 😉 Selvfølgelig med et link til dig.

Vis alle kommentarer (7)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret