Mmm, bloggen har idag fået besøg af min søde bloggerveninde Stinna! Eller i hvert fald af hendes lækre citronpandekager. Hun er så heldig at befinde sig i Vietnam lige pt, hvor hun arbejder som sygeplejerske. Derfor har vi byttet lidt rundt, så vi besøger hinandens blog med vores egne indlæg. Jeg havde derfor æren af at besøge hendes blog for et stykke tid siden med en af mine opskrifter & nu har vi vendt skuden, og smidt en af Stinnas opskrifter op her. Jeg måtte selv vælge hvilken opskrift jeg har lyst til at præsentere for jer her og jeg faldt straks over disse citronpandekager. For er de ikke bare flotte og lækre? 🙂 Her kommer opskriften på citronpandekager, her er nok til 2 personer.
Citronpandekager
- 3 æg
- 30g mandelmel (blendede mandler)
- 2 bananer
- citron (skal af ½ citron og saft af ½-1 citron)
- 1 tsk bagepulver
- 2 dl havregryn
- 2 spsk birkes
- 1 spsk honning
Jordbær-topping
- 6 friske jordbær
- 1 tsk honning
- 2 tsk citronsaft
- lidt salt
- Blend mandler og havregryn til mel.
- Mos bananerne.
- Bland alle ingredienserne til pandekagerne. Gem lidt citron til topping.
- Steges i lidt kokosolie eller smør ved middel varme.
- Imens laves jordbær-topping.
- Hak jordbær og vend dem i honning og citron.
Velbekomme & tak til Stinna fordi du deler din lækre opskrift!
Ps. kom snart hjem fra det dersens Vietnam & besøg mig og min tykke mave i stedet! Lover at bage en kage til dig.
Servering til citronpandekager
Hvis du mangler lidt idéer til noget man kan servere sammen med pandekagerne, kommer det her:
- lemoncurd
- sund nutella
- sund marmelade
- hvad med lidt kakao til eller en cremet iskaffe
Se også min opskrift på sprøde søde vafler
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Tak for deling aller-sødeste Julle 🙂 Jeg vil med glæde komme og besøge dig og din fine mave! Jeg er hjemme om lidt over en måned <3
😀 Nyd de sidste uger søde..