Chokoladebrud

Få min opskrift på lækre bløde og luftige chokoladebrud lige her. De er perfekte med et godt lag smør på, serveret med en god kop kaffe. De kan sagtens fryses! De er gode til store og små, f.eks. i ungernes madpakke eller som en del af en fødselsdagsmiddag. Her får I opskrift, video, forslag til flere brunch idéer – hvis de serveres til dette. Hvis du mangler flere madpakke idéer, (af søde sager), så kig med her.

chokoladebrud

Chokoladebrud opskrift

 

Prøv de her bløde boller med chokolade. En dejlig smørfyldt, luftig bolle med store stykker chokolade i. Forskellen på boller og brud, er at de her hakkes i småstykker og samles igen på bagepladen. Det gør dem endnu mere luftige og giver en mere ujævn overflade end en klassisk bolle. Så er der mere sprødhed på toppen. Du kan se i videoen nedenfor hvordan de er lavet.

Chokoladebrud

Opskrift til 12 stk

Samlet tid

2 timer i alt

Ingredienser

  • 3 dl kold vand
  • 1 dl yoghurt naturel
  • 50 gær
  • 1 spsk. salt
  • 50 g sukker
  • 100 g grahamsmel
  • 600 g hvedemel
  • 100 g smør
  • 1 æg
  • 150 g mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Kom vand og yoghurt i en røreskål og kom gær i og rør rundt til det er opløst.
  2. Tilsæt nu salt, sukker og mel og ælt til det er elastisk og slipper kanterne
  3. Kom smørret i i mindre stykker og giv den lige det sidste, så smørret er æltet ind i dejen.
  4. Tag skålen ud af maskinen og lad den hæve med et klæde over 1,5 time
  5. Tænd ovnen på 200 grader
  6. Hak chokoladen groft
  7. Kom dejen ud på et meldrysset bord, lav en lomme her i og kom æg og chokolade her i
  8. Hak dejen i stykker med en kniv, så ægget og chokoladen blandes med dejen, uden at det æltes helt.
  9. Med en ske kan du tage en håndfuld af den hakkede dej og lægge den på en bageplade. Det må gerne være sådan lidt “i stykker” det giver bare fine lufthuller i de færdige chokoladebrud
  10. Giv bollerne 15 minutters tid i den varme ovn

Bedøm denne ret

Video af chokoladebrud

Server dem som en del af en brunch

Så kan du jo lave dig en omgang af nedenstående også:

chokoladebrud

Chokoladebrud med appelsinskal eller rosiner

Du kan sagtens justere lidt i din opskrift og tilføje de ting, du elsker mest. F.eks. kunne de være gode med et orangetwist, riv lidt øko appelsinskal her i. De vil også være gode med mælkechokolade, frem for det mørke. Du kan erstatte chokoladen med rosiner. Du kan tilføje nødder, f.eks. valnødder til bollerne eller du kan komme banan i dejen. Prøv f.eks. de her bananboller med chokolade, de er seriøst også gode. Eller klassikeren: bløde smørfyldte gulerodsbrud.

chokoladebrud

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter. Her deler jeg en hulans masse videoer af diverse retter samt små glimt fra vores hverdag.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret