Blomkålssuppe med et thaitwist

Her er en opskrift på en meget sund, grøn og mættende blomkålssuppe. Lad dig ikke nare af dens super helseagtige look – den smager stadig hammergodt. Med masser af varme smage og sprøde lækre toppings.

blomkålssuppeblomkålssuppe
blomkålssuppe

Blomkålssuppe – opskrift på super sund og mættende suppe

 

Her er en opskrift på en meget sund og virkelig lækker blomkålssuppe med masser af smag, og masser af crunch (i form af en masse skønne toppings).

Inspirationen til suppen kom ved at lure dygtige Englerods kogebog igennem (den er i øvrigt dødflot, hvis I ikke har set den) – dog er alle opskrifterne veganske, hvilket jeg synes er for indskærpet til min smag. Så jeg har ændret en del i opskriften, og egentlig stukket lidt af fra udgangspunktet. Men jeg synes alligevel at seje Johanne skal have lidt credit og ros for sin rigtig smukke bog.

 

Mandevenlig grøn blomkålssuppe

Jeg vil lige sige til alle mænd derude, eller kvinder med lidt skeptiske mænd!: Lad jer ikke skræmme af “blomkåls-suppe”, min mand rynker altså lidt på næsen ved ordet. Men han sagde ligeså jysk som han er “okay, det smager faktisk rigtig fint” og tog mere op i sin skål, hele 3 portion kørte han ned. Det er meget stort!

Så jeg håber I har lyst til at give suppen et forsøg. Her er nok til 4-6 personer.

 

Opskrift på blomkålssuppe

Blomkålssuppe

Opskrift til 4-6 personer

Ingredienser

  • 1 spsk. olie
  • evt. 260 g kyllingebryst (kan undlades)
  • 2 tsk. grøn karrypasta
  • 1 blomkål (500 g)
  • 150 g frisk spinat
  • 1 stump skrællet ingefær (15 g)
  • 4 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk (jeg bruger ikke light)
  • 1,5 limefrugter (saften herfra)
  • 1 spsk. soyasauce

Toppings

  • 1/2 mango
  • 1 håndfuld saltede cashewnødder
  • 1/2 lime
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 1 rød chili

Sådan gør du

    1. Skær kyllingen i tern (hvis du ønsker denne med i suppen)
    2. Kom kokosolie og 1 tsk. af karrypastaen i en wok-pande og svits kyllingen af, til den har taget lidt farve – hvis du ønsker at bruge denne i din suppe
    3. Tag kyllingen fra igen og kom evt. lidt mere kokosolie ned i panden sammen med de resterende 2 tsk. karrypasta
    4. Rengør blomkål og hak det i lidt mindre stykker
    5. Skyl spinaten og riv ingefæren og kom både det og blomkålet ned i wokken
    6. Svits det hele lidt af og tilsæt vand, kokosmælk, soya og limesaft
    7. Kom et låg på og lad det hele simre i 10-15 minutters tid ind til blomkålet er blødt
    8. Kom det i en blender og kør rundt til alt er blendet ud
    9. Kom det tilbage i wokken, hæld kyllingen ved igen og giv det lige et par minutter mere.
    10. Klargør dine toppings (jeg ristede cashewnødderne, da det giver en super lækker smag og sprødhed)
    11. Top suppen med de forskellige sager og server.

 

Bedøm denne ret

blomkålssuppe
blomkåls suppe

Vegetarisk blomkålssuppe

Man kan sagtens undlade kyllingen her, det tror jeg faktisk jeg vil gøre fremover. Jeg synes slet ikke det var nødvendigt. Her er masser af fylde, bid og mæthed i uden kyllingen. Har du en mand som min, er kylling måske alligevel en god idé. Eller sprød bacon på toppen

 

Andre supper

 

Brød til suppe

Her er et par idéer til hvilke brød du kan servere til din suppe, hvis du synes.

  • hvidløgsbrød, det ultimative madbrød med masser af snask
  • ostebrød med citron – smager altså også hammer godt
  • ostesnurrer, minder lidt om forrige opskrift. De her er bare snurret på en måde, så de præsenteres supper fint som et glimrende suppebrød.

Kommentarer

    1. Hej Maria. først en kæmpe highfive for de 5 børn, det er sgu ret sejt.. 😀
      Nej, altså min dreng er heller ikke fan lige af denne her ret, den er nok lidt for sund alligevel.. Meget af det jeg laver spiser han med glæde, men det kan også være for sundt eller for stærkt – det indrømmer jeg 😉

Vis alle kommentarer (3)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret