Spaghetti med svampe og skært oksekød

Her finder du en opskrift på skøn aftensmadspise. Spaghetti med svampe og skært oksekød er en yderst smagsfuld og cremet ret, som endda er ganske nem at lave. En dejlig pastaret for hele familien. Snup opskriften nedenfor, jeg håber du vil prøve den af.

Spaghetti med svampe og oksekød

Spaghetti med svampe og skært oksekød

 

Denne opskrift på spaghetti med svampe og skært oksekød håber jeg kan give lidt inspiration til aftensmaden. Den kunne også være en glimrende idé til gæstemad. Server den for dine gæster, måske med et hvidløgsbrød og et godt glas vin til. Jeg synes virkelig den smager dejligt – gode smage i den cremede sauce, som er baseret på fløde og parmesan ost, og så champignon, hvidløg og skalotteløg. Mums!

Jeg synes sagtens man kan spiste retten som den er. Men dermed  ikke sagt at den ikke også ville klæde at blive serveret sammmen med en salat og/eller et madbrød. Med lidt tilbehør til, rækker pastaretten også til lidt flere personer. Nedenfor kommer jeg med et par forslag til både salater og madbrød, som I kan servere sammen med, hvis I har lyst.

Spaghetti med svampe og skært oksekød

Opskrift til 3-4 personer

Samlet tid

30 minutters tid.

Ingredienser

  • 280 skært oksekød + 1 lille dl mel + en lille tsk. salt og lidt peber
  • 2 spsk. olie + 1 spsk. smør
  • 400 g champignon
  • 3 skalotteløg
  • 3 store fed hvidløg
  • 1 tsk. salt og lidt frisk peber
  • 2,5 dl fløde
  • 1 dl bouillonvand (1 terning okse + 1 dl vand)
  • 25 g parmesanost + ekstra til servering
  • 300 g spaghetti + salt til kogevandet
  • server med persille

Sådan gør du

  1. Kom stykkerne af oksekød i en skål sammen med mel og krydderier, vend det godt rundt her i.
  2. Tag en dyb pande eller wok frem og kom olie + smør her i, lad det smelte let. Kom så kødet på panden og vend det rundt i et par minutter ved ret høj varme, til det bliver gyldent og sprødt. Det skal ikke gennemsteges. Så kun lige en kort omgang på panden. Tag det af panden, – kom det over på en tallerken.
  3. Rengør champignon og skær dem i mindre stykker, snit også løg og hvidløg.
  4. Kom evt. lidt mere fedtstof på panden og rist champignon, løg og hvidløg godt af. Kom salt og peber ved.
  5. Kom fløde ved og lad det bruse op et minuts tid, kom så bouillonvand ved.
  6. Læg kødet tilbage på panden og lad det simre her i i 15 minutters tid.
  7. Sæt imens spaghetti over at koge.
  8. Riv parmesanost ned til blandingen på panden og lad det kort smelte.
  9. Dræn spaghetti og kom det over i panden. Vend kort rundt.
  10. Riv ekstra parmesanost, kom lidt frisk persille og drys salt og peber over.

Bedøm denne ret

Spaghetti med svampe og skært oksekød

Server evt. en salat til spaghetti med svampe

Ved siden af den ellers cremede og fede pastaret, kunne man sagtens lave en salat til, for lige at bringe noget sprødhed og friskhed til. Jeg kommer her med nogle forslag til forskellige salater, som jeg selv kunne finde på, at servere sammen med retten.

  • Salat med bagte blommer og gedeost – hvis man er til den slags. Personligt elsker jeg godeost! Salaten er bl.a. med rucola, pære og vindruer.
  • Tomatsalat med burrata og balsamicoglace.  Denne indeholder cherrytomater i selskab med frisk basilikum og balsamicoglace, avocado og grillede peberfrugter. Og sidst med ikke mindst, burrata på toppen – som virkelig er en cremet, undervurderert sag.
  • Tyrkisk hyrde salat. En dejlig og meget nem salat, som består af en masse grøntsager skåret i mindre stykker med lidt feta og citronsaft.
  • Spidskålssalat med frisk dild, æble og avocado. Sprødt spidskål som blandes med syrlige æbler og fed avocado. Vendt i en olie-sennep-honning dressing og toppet med frisk dild.

 

Server evt. også madbrød til

Altså et lækkert hvidløgsbrød eller ostebrød er jo aldrig en dårlig idé. Nedenfor fremhæver jeg nogle madbrød, man sagtens kunne servere sammen med pastaretten og en salat.

  • Madbrød med ost og persille. Formet som snegle og har en dejlig smag af cheddarost, sammen med smør og persille.
  • Osteboller med jalapeno. Bløde boller med smag af ost, både cheddar og mozzarella – og en virkelig god spiciness fra jalapeno.
  • Snoet ostebrød. Madbrød med fyld af hvidløgssmør med persille og citronskal
  • Hvidløgssnurrer. Fedtede og sprøde, snaskede og krydrede. Virkelig gode og yderst fine at se på.

svampepasta

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret