Frisk cocktail med granatæble, friskpresset appelsinjuice og andet godt.
Cocktail med granatæble og appelsin
Her er endnu en drink som er dejlig frisk og syrlig. Denne her smager bare så godt og er perfekt til festlige lejligheder, men også til lune sommeraftener på terrassen. Den er lavet på granatæblesaft (jeg har pillet kernerne ud af et granatæble, blendet dem og siet det). Denne her granatæblesaft er så shaket sammen med friskpresset appelsinjuice og vodka for til sidst at blandes op med danskvand. Ganske simpelt. Man kan sagtens skifte lidt ud og bruge lys rom eller gin frem for vodka.
Cocktail med appelsin og granatæble
Forberedelsestid
15 minutterSamlet tid
15 minutterIngredienser
- 1/2 granatæble
- 2 appelsiner
- 4 cl vodka
- 10 isterninger
- 3 dl danskvand
- Pynt: appelsinskiver og frisk rosmarin
Sådan gør du
- Tag kernerne ud af granatæblet og kom dem i en blender, blend det godt og si så blandingen så du får væsken tilbage – kom den i en shaker.
- Pres appelsinsaften ud af appelsinerne og kom det i shakeren sammen med granatæblesaften, vodka og isterninger. Ryst godt.
- Fordel det i 4 glas og kom lidt danskvand i hver. Pynt med appelsinskiver og frisk rosmarin.
Andre nytårscocktails
Forleden havde vi cocktaildag, hvor der blev produceret en masse lækkert til siden her. Vores mænd var smagsdommere, og jeg tror de var ganske godt tilfredse med jobbet. De blev i hvert fald sjovere og sjovere og mere og mere ærlige med deres feedback. Andre cocktail opskrifter vi fik produceret:
- strawberry daiquiri
- mango-hindbær daiquiri.
- grape cocktail med myntesirup
- drink med passionsfrugt
- luksus espresso martini med vaniljeis og Baileys.
Hvis du skal bruge disse drinks til nytår eller ved andre festlige lejligheder, hvor du skal sammensætte en lækker menu, kan du se min kategori med nytårsinspiration her. Her er alt fra lækkert mad til flotte desserter og kulørte drinks.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer