Fyldte kartofler med cheddar, smør og persille er en snasket og anderledes måde at servere kartofler på. Et lækkert tilbehør til aftensmaden, eksempelvis til et godt stykke kød og en frisk salat.
Fyldte kartofler opskrift
Måske kender I også det, at man kan føle sig lidt uopfindsom, når det kommer til forskellige måder at servere kartofler på. Man kommer nemt til at køre i ring mellem kogte kartofler og ovnkartofler. Men her er altså et godt bud på en anden opskrift med kartoffel, nemlig kartofler med fyld. Og her gør det snaskede, fedtede fyld samtidigt, at det ikke er nødvendigt at lave sovs! Dejligt nemt og vildt lækkert. Disse kartofler tager lidt længere tid at lave end kogte kartofler, men arbejdstiden er nærmest den samme. Du smider dem bare i ovnen, og så passer de sig selv det meste af tiden. Jeg håber, I kan bruge opskriften på fyldte kartofler.
Fylte kartofler
Forberedelsestid
10 minutetterTilberedelsestid
55 minutterSamlet tid
1 timeIngredienser
- 8 kartofler + lidt olivenolie
- 1 pose cheddarost
- 80 g smør
- 1 lille håndfuld persille
- 2 fed hvidløg
- salt og peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Skær en lille smule af kartoflerne, så de kan stå på en bageplade (beklædt med bagepapir) uden at trille.
- Snit et lille kryds oven i kartoflerne, hæld lidt olie over og stil pladen i ovnen i 45 minutter
- Imens kan du blande cheddar, smør, grofthakket persille, revet hvidløg og salt i en skål
- Efter de 45 minutter kan du forsøge at åbne lidt ind til kartoflerne ved at grave forsigtigt med en teske. Kom det her ostefyld i kartoflerne og giv dem atter 10 minutter i ovnen inden servering
Server de fyldte kartofler sammen med
Spis kartoflerne som tilbehør til aftensmaden, gerne sammen med en frisk salat og et stykke kød eller vegetarisk alternativ. F.eks. kyllingefrikadeller, vegetar frikadeller eller bbq-marinerede kyllingelår. Og så vil jeg foreslå en spidskålssalat, en grøn salat eller salat med jordbær og melon. Hvis de fyldte kartofler skal bruges til en weekend-menu, kan du også servere et lækkert, hjemmebagt madbrød til – eksempelvis hvidløgssnurrer.
Andre opskrifter med kartofler
Klassiske ovnbagte kartofler eller flødekartofler skal man nu heller ikke kimse af. Du kan også prøve en lidt anderledes kartoffelret, nemlig patatas bravas. Hvis det skal være lidt ekstra lækkert er hjemmelavede pommes frites med bearnaise.
Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev
Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager.
Kommentarer