Citronfromage pyntet med blåbær, kandiseret citronskal og citronmelisse. Her er en virkelig nem og hurtig dessert, som er frisk og syrlig.
Citronfromage
Jeg har længe haft lyst til at kaste mig ud i sådan en gammeldags nostalgisk dessert, som citronfromage er. Jeg elsker citron helt vanvittigt, så derfor måtte jeg jo prøve denne dessert. Det er faktisk virkelig nemt at lave. Det er blot at piske æggeblommer og sukker til en æggesnaps. Koge citronsaft op og udbløde husblas her i, piske en omgang flødeskum og en omgang stive æggehvider. Så blandes det hele blot og stilles på køl, bum det var det. Så kan man jo ellers pynte dem af med alt muligt, nedenfor kommer jeg med lidt forslag.
Citronfromage
Forberedelsestid
20 minutterTilberedelsestid
skal stå på køl i et par timerSamlet tid
2-3 timerIngredienser
Citronfromage
- 4 pasteuriseret æggeblommer
- 120 g sukker
- 4 blade husblas
- 2 økologiske citroner
- 2 dl piskefløde
- 3 pasteuriseret æggehvider
Kandiseret citronskal
- 1 dl vand
- 1 dl sukker
- skallen fra cirka en halv citron
Sådan gør du
CITRONFROMAGE
- Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt
- Læg husblas i blød i koldt vand i nogle minutter, til de bliver bløde – vrid dem op og kasser vandet
- Kog citronskal og saft op i en gryde og kom de bløde husblas her i – rør rundt til de er opblødt. Lad det køle af
- Pisk fløden til en letpisket skum
- Pisk æggehviderne stive
- Bland det hele forsigtigt sammen og hæld på glas. Kom dem på køl i nogle timer
KANDISERET CITRONSKAL
- Riv skallen af citronen (uden at få for meget af det hvide med), enten med en kartoffelskræller eller med et jern lavet til de her tynde strimler. Bruger du en kartoffelskræller, skal de efterfølgende skæres i tyndere strimler med en kniv.
- Kog 1 dl sukker og 1 dl vand op. Læg citronskallerne i sukkerlagen og lad koge yderligere et par minutter.
- Saml citron-strimlerne op af sukkerlagen, og læg dem på et stykke køkkenrulle, som kan suge overskydende væske.
- Når de er kølet af, kan du bruge dem som pynt ovenpå din citronfromage – evt. sammen med blåbær vendt i sølvstøv.
Kandiseret citronskal
Jeg har selv pyntet mine af med kandiserede citronskaller. Noget som ser super fint ud oven på citronfromage. Det er også ganske nemt, det kan du også få en opskrift på her. Jeg har også vendt blåbær i lidt sølvstøv og lagt dem over også. Det er blot til pynt med det her sølvstøv, du kan sagtens bruge dem “rå” uden støv.
Andre forslag til pynt tilden citronfromage
Du kan også pynte dem med karamel popkorn eller med en anden form for chrunch, det passer nemlig super godt til den bløde cremede fromage. Det kunne også være en omgang Bastogne – mandel knas, som brugt i denne dessert. Jeg kan se flere steder på nettet, at man pynter citronfromage med små toppe af flødeskum. Jeg synes ikke det passer vildt godt hertil, da selve desserten i forvejen er meget sød og blød. Så skulle det være en bær-flødeskum, som både er lidt mere syrlig og får en fin farve. Ellers kan de pyntes med passionsfrugt, halverede eller kvarte passionsfrugter.
Andre små desserter i glas
- koldskåls cheesecake i glas
- de her trifli med lemon curd og den før omtalte Bastogne Crunch.
- gammeldags æblekage
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer