Cremet pastasalat med kylling

Cremet pastasalat med kylling, bacon, en karrydressing og lidt grønt. Selve kyllingen er sprøde nuggets, hvilket er super lækkert. Dressingen er en krydret og let sød karrydressing. Pastasalaten er virkelig cremet, hvorfor de sprøde nuggets og de mange grøntsager komplimenter dressingen helt perfekt. Denne pastasalat minder en hel del om én jeg i forvejen har på siden her. Dog har jeg brugt peberfrugt, asparges og purløg til den jeg har delt tidligere. Hvor denne version er med sukkerærter og agurk i stedet. Dressingen er heller ikke helt ens og så er denne cremet pastasalat med kylling, som er sprød og paneret.

cremet pastasalat med kylling

Cremet pastasalat med kylling

Her er opskriften på en lækker pastaret med kylling.

Cremet pastasalat med kylling

Opskrift til 4

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

35 minutter

Ingredienser

  • 150 g bacon i tern
  • 150 g pasta
  • 400 g kyllinge inderfilet + 2 æg, 2 dl rasp, salt og peber + olie til stegning
  • 1 pose sukkerærter
  • 1/2 agurk
  • 1/4-1/2 rødløg
  • 150 g frosne ærter
  • 150 g frosne majs (eller dem fra dåse)

Dressing

  • 2,5 dl cremefraiche
  • 3 spsk. mayo
  • 1 god tsk. sennep
  • 1 god tsk. sukker
  • 2 tsk. karry
  • godt med salt og peber

Sådan gør du

  1. Start med at stege bacon sprødt og læg det til side
  2. Kog pasta og kom det efterfølgende i en stor skål
  3. Kom æg i en skål og rasp, salt og peber i en anden
  4. Vend kylling rundt først i æg, så i rasp og steg til sidst i rigeligt olie
  5. Skær sukkerærter, agurk og rødløg i mindre stykker
  6. Kom frosne ærter og majs i en skål og hæld kogende vand over – så det tør op. Hæld derefter vandet fra igen og ærter og majs ned til pastaen
  7. Bland dressingen sammen og kom det ned til pastaen, vend det godt rundt.
  8. Server enten det hele sammen i en skål som på billedet, eller i små skåle som jeg beskriver i indlægget

Bedøm denne ret

 

Børnevenlig pastasalat

Cremet pastasalat med kylling er en nem hverdagsret, som er helt perfekt især hvis man har børn. Jeg serverer den i små skåle, så ungerne selv kan vælge til og fra. Pastaen vender jeg rundt i dressingen og kommer den i en stor skål. Jeg kunne sagtens komme dressingen i en skål for sig, men jeg vil gerne “tvinge” børnene til nye smage og denne karrydressing elsker de. Jeg synes også man kan få pastaen endnu mere cremet ved at blande dressingen rundt i en stor skål, frem for at gøre det på tallerkenen først. Jeg blander lige ledes ærter og majs i inden servering. Dog kommer jeg lidt ekstra i små skåle på bordet.

 

Cremet pastasalat med kylling

Kyllingen er paneret i rasp inden den steges i olie. Hvis du ønsker en virkelig luksus opskrift på de bedste nuggets, så prøv denne her. Ellers kan det også gøres nemmere ved bare at vende det rundt i æg og derefter i rasp og salt og peber.

Af grøntsager har jeg brugt majs og ærter (som kom i salaten + ekstra til bordet), sukkerærter, agurk og rødløg. Alt sammen i små skåle, så børnene selv kan være med til at lave deres egen mad.

Desuden har jeg stegt bacontern helt sprøde, disse er perfekte til at toppe salaten med.

cremet pastasalat med kylling

Andre lækre pastaretter

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge

Kommentarer

  1. Skal dette bruges til dressingen:
    2,5 dl cremefraiche
    3 spsk. mayo
    1 god tsk. sennep
    1 god tsk. sukker
    2 tsk. karry
    godt med salt og peber

    Kan ikke lige gennemskue opskriften 🙂

    1. Det kan du sagtens, du bruger bare den smag du er mest til. F.eks. kan paprika bruges i stedet 🙂

  2. Min søn på 3 fråder den her ret, komplet blandet sammen. Han ELSKER den, og dét elsker jeg, så tak for opskriften 🙂

Vis alle kommentarer (6)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret