Pasta med citronsauce

Pasta med citronsauce er en cremet lækker pastaret som smager vildt skønt

pasta med citronsauce

Pasta med citronsauce

 

Jeg har været så heldig at få fingrene i Linns fine nye kogebog: “Mad for begyndere, mere grønt”. Linn er en super dygtig madblogger (kig hendes blog her: Frk. Kræsen). Det jeg rigtig godt kan lide ved hendes mad, er at det er simpelt. Der skal ikke bruges en masse fancy ingredienser og fremgangsmåden er lige til. Hendes bog henvender sig netop også til folk, som ingen erfaring har i et køkken. Alle billederne er stillet op i step by step, hvor ingredienserne ligger fremme, så man kan se alt hvad der bliver gjort.

Linn spurgte om jeg ville dele en af opskrifterne med jer, og med lidt beslutningsvanskeligheder faldt mit valg på en pastaret i bogen. Nemlig pasta med citronsauce. Jeg er dog elendig til at holde mig til en opskrift, så med lidt suppleringen kom denne ret frem. Egentlig var det en vegetarret jeg ville lave, en pasta med lidt grønt, citrus, fløde og frisk oregano. Men min kæreste er absolut ikke vegetar, så han fik lidt kylling til.Opskriften rækker til 4 personer (jeg har doblet op ift. bogen)

 

Opskrift på pasta med citronsauce

 

  • 500 g. kyllingefilet
  • olie til stegning (2 spsk)
  • 2 fed hvidløg
  • 4 forårsløg
  • 1 skalotteløg
  • 10-12 grønne asparges
  • en bakke cherry tomater (heller ikke i den oprindelige opskrift)
  • 1/2 øko citron
  • 2 bundt oregano (eller en anden krydderurt, persille kan også bruges)
  • 5 dl fløde (jeg brugte madlavningsfløde)
  • 2 tsk salt og 1 tsk peber
  • frisk pasta til 4 personer

 

  1. Kom olie i en wok og svits kyllingen af (jeg hakkede min kylling i mindre stykker)
  2. Hak hvidløg, løg og oregano fint, og skær foråsløg og asparges i lidt større stykker (på skrå), halver cherry tomaterne
  3. Når kyllingen er brunet godt af, kommes grøntsagerne ved og det svitses også. Lad evt. lidt asparges og forårsløg ligge på brættet, så du bruger det til at pynte med til sidst.
  4. Riv skallen fra citronen og pres saften ned i retten og kom fløden ved
  5. Smag til med salt og peber
  6. Kog pastaen efter anvisning og vend den siede pasta ned i wokken.
  7. Kom det hele op i en tallerken og pynt evt. med hakket forsløg og asparges
  8. Jeg tænker det ville være lækkert med lidt hakkede salte nødder på toppen, lige til at give det lidt ekstra chrunch og salt.

pasta med citronsauce
pasta med citronsauce

Andre lækre pastaretter

 

Nyhedsbrev

Modtag mine nyhedsbreve helt gratis. Jeg sender en madplan ud hver weekend, som er proppet med grønne nemme familieretter samt indkøbslister. Tilmeld dig her 

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret