Her er en opskrift på en salat med sennepsdressing. Her er grønkål, avocado, appelsin, blåbær og andet godt. Den smager super skønt og er nem at lave.
Salat med sennepsdressing, appelsin, blåbær og smørstegte asparges.
Her er en fuldstændig klassisk Julie-salat. Vi rammer virkelig mange af mine favoritter i denne her salat. Basen er lavet på grønkål, som er en af mine yndlings kåltyper. Grønkålen er masseret lidt sammen med en sennepsdressing, som bl.a. også indeholder appelsinsaft, agavesirup og salt. Så er der ellers lidt frugt (her appelsin og blå) for sødme og saft. Her er lidt smørstegte asparges drysset med salt, jeg elsker nemlig at tilføje noget tilberedt til mine salater. Her er forårsløg, sukkerærter og avocado for at give fylde, smag, bid og fedme (fra avocadoen). Her er ristede pinjekerner for sprødhedens skyld.
Alt i alt en glimrende salat i min verden. Jeg håber den kan bruges. Spis den evt. sammen med mine yndlings kyllingenuggets eller vegetarfrikadeller. Eller sammen med en af mine mange familievenlige gryderetter. Få opskriften på salat med sennepsdressing her:
Grønkålssalat med sennepsdressing
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
10 minutter stegetidSamlet tid
25 minutterIngredienser
Salat
- 200 g grønkål
- 2 appelsiner
- 5-6 grønne asparges
- 2 strimler forårsløg
- 2 avocadoer
- 100 g sukkerærter
- 100 g blåbær
- 50 g pinjekerner
Dressing
- 1/2 dl olie
- 2 spsk. appelsinsaft
- 1 tsk. salt + lidt peber
- 1 tsk. sennep
- 1 tsk. agavesirup eller flydende honning
Sådan gør du
- Skyl grønkål og hak det fint, kom det i en skål
- Skær skrællen af appelsinen – det gør ikke noget hvis du skærer lidt af appelsinen af også, vi skal alligevel bruge saften heri. Her vil nemlig sidde en masse appelsinsaft tilbage i skrællen som du kan presse ned i en skål sammen med dressingen (giver ca. 2 spsk. i alt). Selve appelsinen skærer du i små stykker. Kom dem over grønkålen
- Saften fra appelsinen kommes i en skål sammen med resterende dressing-ingredienser, rør den sammen og hæld den over grønkålen. Masser lidt lidt sammen.
- Skyl dine asparges og skær enderne fra. Kom lidt olie på en pande, gerne en grillpande og rist dem af her på. Drys med lidt salt. Kom dem over grønkålen i skålen
- Snit foråsløg, avocado og sukkerærter og kom det ned i skålen
- Skyl dine blåbær og kommer over salaten
- Rist pinjekernerne på en tør pande og drys også disse over.
Spis denne salat med sennepsdressing sammen med
Her er en række idéer til hvad du kan servere sammen med salaten.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Min kogebog
Hvis du har lyst til at støtte mig, så må du meget gerne få fingrene i min splinternye bog HVERDAGSMAD. Den er nemlig fyldt med grønne nemme hverdagsretter, både morgenmad, frokost og madpakke, salater, tilbehør, en masse aftensmad og søde sager. Her ud over indeholder den madplaner og træning. Du kan læse mere om den her, og købe den her. Mange tak!
Er det Dijon sennep eller sød sennep du har brugt?
En dijonsennep 🙂
Ser dejlig og spændende ud. …… Desværre har alle her ikke grønkål som favorit. Kan du hjælpe med forslag til at erstatte??
Hvad med frisk spinat? 🙂 Eller spidskål eller hvidkålfntsnittet