Salat med sennepsdressing, blåbær og pinjekerner

Salat med sennepsdressing, appelsin, blåbær og smørstegte asparges.

 

Her er en fuldstændig klassisk Julie-salat. Vi rammer virkelig mange af mine favoritter i denne her salat. Basen er lavet på grønkål, som er en af mine yndlings kåltyper. Grønkålen er masseret lidt sammen med en sennepsdressing, som bl.a. også indeholder appelsinsaft, agavesirup og salt. Så er der ellers lidt frugt (her appelsin og blå) for sødme og saft. Her er lidt smørstegte asparges drysset med salt, jeg elsker nemlig at tilføje noget tilberedt til mine salater. Her er forårsløg, sukkerærter og avocado for at give fylde, smag, bid og fedme (fra avocadoen). Her er ristede pinjekerner for sprødhedens skyld.

Alt i alt en glimrende salat i min verden. Jeg håber den kan bruges. Spis den evt. sammen med mine yndlings kyllingenuggets eller vegetarfrikadeller. Eller sammen med en af mine mange familievenlige gryderetter.

 

Grønkålssalat med sennepsdressing

Opskrift til 4 personer som tilbehør

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter stegetid

Samlet tid

25 minutter

Ingredienser

Salat

  • 200 g grønkål
  • 2 appelsiner
  • 5-6 grønne asparges
  • 2 strimler forårsløg
  • 2 avocadoer
  • 100 g sukkerærter
  • 100 g blåbær
  • 50 g pinjekerner

Dressing

  • 1/2 dl olie
  • 2 spsk. appelsinsaft
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • 1 tsk. sennep
  • 1 tsk. agavesirup eller flydende honning

Sådan gør du

  1. Skyl grønkål og hak det fint, kom det i en skål
  2. Skær skrællen af appelsinen – det gør ikke noget hvis du skærer lidt af appelsinen af også, vi skal alligevel bruge saften heri. Her vil nemlig sidde en masse appelsinsaft tilbage i skrællen som du kan presse ned i en skål sammen med dressingen (giver ca. 2 spsk. i alt). Selve appelsinen skærer du i små stykker. Kom dem over grønkålen
  3. Saften fra appelsinen kommes i en skål sammen med resterende dressing-ingredienser, rør den sammen og hæld den over grønkålen. Masser lidt lidt sammen.
  4. Skyl dine asparges og skær enderne fra. Kom lidt olie på en pande, gerne en grillpande og rist dem af her på. Drys med lidt salt. Kom dem over grønkålen i skålen
  5. Snit foråsløg, avocado og sukkerærter og kom det ned i skålen
  6. Skyl dine blåbær og kommer over salaten
  7. Rist pinjekernerne på en tør pande og drys også disse over.

Bedøm denne ret

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret