Nem æblecrumble – opskrift på crumble

Opskrift på nem æblecrumble. Det her er nok den nemmeste kage man kan bikse sammen. Æbler skæres i tern og kommes i et tærtefad. En crumble vendes sammen i en skål og smuldres over, og så bages den. Det kræver kun meget lidt arbejdstid, ikke særlig mange råvarer og typisk er det råvarer man har på lager. Jeg har to versioner af en crumble med æble her på siden, det her er klart den nemmeste og mest simple.

nem æblecrumble

Nem æblecrumble opskrift

 

Denne her æblecrumble smager helt vidunderligt. Jeg bagte den forleden da min søde veninde og jeg trængte til lidt sødt til kaffen. Jeg har ret længe nu haft lyst til crumble, og nu hvor jeg havde æbler på lager, blev det til en æblecrumble.

Man kan sagtens skifte æblerne ud med blommer, pærer, hindbær, rabarber eller lignende. Så har man en helt anden frugttærte. Husk selvfølgelig at spis din æblecrumble sammen med cremefraiche. Det er også virkelig lækkert at smuldre lidt marcipan ned over.

Æblecrumble

Opskrift til 8 stykker

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Ingredienser

  • 2 æbler
  • 100 g havregryn
  • 100 g hvedemel
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 100 g smør
  • 50 g sukker
  • 50 g mandler

Sådan gør du

  1. Tænd din ovn på 200 grader (varmluft)
  2. Skær æbler ud i tern og kom dem i bunden af et tærtefad
  3. Kom havregryn, mel, vaniljesukker, sukker og blødt smør i en skål og smuldr det hele godt sammen med hænderne. Hak mandler groft og kom ved
  4. Sæt kagen i den forbarmede ovn og giv den omkring 30 minutter.
  5. Server med cremefraiche

Bedøm denne ret

 

Nemme æblecrumble kager

Kagen kan sagtens fryses og blot varmes op igen når den skal spises. Den kan også laves om til en masse små kager, hvis man bruger muffinsforme frem for en stor tærteform. Kom lidt æbler i hver og top også hver enkelt med lidt crumble. Det kunne jo være en ret genial ting at komme på et brunchbord.

Vild med crumble ?

Hvis du elsker en nem æblecrumble som denne, vil jeg anbefale dig at prøve min jordbær rabarber crumble også. Eller hvad med en æbletærte uden crumble, en rabarbertrifli med flødeskum og makroner eller en jordbærtrifli.

nem æblecrumble

Andre desserter med æble

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til både andre desserter og lidt sundere retter såsom aftensmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.

Kommentarer

    1. Du kan gøre begge dele. Jeg beholder skrællen på, men du kan dog sagtens fjerne den – hvis du synes 🙂

Vis alle kommentarer (2)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret