Sweet potato cheesetops

Sweet potato cheesetops med sød kartoffel og parmesanost. De her er stjernegode og jeg har lavet dem så mange gange siden de blev kreeret første gang. De er geniale til en salat, i madpakken, med på picnic eller som en del af en større buffet/ tapas.

sweet potato cheesetops

Sweet potato cheesetops

 

Jeg har kaldt de her for sweet potato cheesetops, da de er lavet på sød kartoffel og parmesanost. De er stegt i et generøst lag olie, så de bliver helt sprøde og fedtede. De smager så godt og vi er alle vilde med dem her hjemme, også ungerne. Vi fik dem sammen med denne grønkålssalat. Jeg håber I har lyst til at prøve opskriften af.

Sweet potato cheesetops

Opskrift til 15 kugler

En idé til frokosten, evt. sammen med en salat. De her små grøntsags-oste kugler blev super lækre og de er nemme at lave

Forberedelsestid

10 min

Tilberedelsestid

10 min

Samlet tid

20 min

Ingredienser

  • 200 g kartoffel
  • 200 g sød kartoffel
  • 2 æg
  • 60 g parmesanost
  • 1 tsk. salt + lidt peber
  • 50 g rasp
  • godt med olie til stegning

Sådan gør du

  1. Skær kartofler og sød kartoffel ud i tern og kog dem i vand, til de er møre (ca. 10 minutter)
  2. Hæld vandet fra og mos dem i en skål med en gaffel
  3. Kom æg, revet parmesanost, salt, peber og rasp ved og vend det hele rundt
  4. Form små deller og steg dem i rigeligt med olie til de er sprøde og bagte

Bedøm denne ret

sweet potato cheesetops

Tilbehør til sweet potato cheese tops

Spis disse som en del af en tapas eller en buffet. De kunne f.eks. passe super godt sammen med:

 

De her sweet potato cheesetops startede som..

For lidt tid siden havde jeg min søster og hendes veninde Jane på besøg. Jane er også ret interesseret i mad og er en haj til at lave det. Det er bl.a. hende der inspirerede mig til verdens bedste græskarsuppe. Jane spurgte mig om jeg ikke skulle prøve at lave gnocchi en dag, og det fik jeg så helt lyst til. Så egentlig var min hensigt at gå i gang med de her gnocchier lavet på sød kartoffel og almindelig kartoffel. Men da jeg først kom i gang, sadlede jeg lidt om. Egentlig er dejen nogenlunde den samme, men fremgangsmåden og dermed resultatet er helt anderledes. Jeg synes simpelthen det var alt for besværligt med de andre. Denne her opskrift er til gengæld alt andet end besværlig. De her små deller ala sweet potato cheesetops er så nemme og de endte med at blive så gode.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

  1. Det lyder lækkert og nemt, men dine unger; spiser de dén salat eller er der andet supplement du kan anbefale til en 1årig og en 4årig?

Vis alle kommentarer (3)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret