Indisk mad
Indisk mad
Indisk mad – mad fra det indiske køkken. Det her er jo virkelig også et lækkert slags køkken fuld af skønne simreretter. Jeg er personligt mest begejstret for chicken tikka masala, butter chicken, en chicken korma, lækre naanbrød, raita, indisk salat og klart også en indisk dahl.
Indiske krydderier
Det der gør at det indiske køkken skiller sig lidt ud fra de andre mange verdenskøkkener er alle krydderierne. Kanel, kardemomme, karry, garam masala, allehånde, spidskommen osv. Det er så lækkert det her med at kombinere de søde og de mere stærke krydderier, og så de dufte de spreder når man brænder dem af.
Indisk mad her på siden
Jeg har også opskrifter på en vegetarisk indisk gryderet, på tandoori chicken, jeg har nogle gule stegte ris, mulligatawny suppe, og en mango chutney. Jeg er faktisk ret tosset med det indiske køkken og indisk mad, så jeg har efterhånden fået skabt mig et ok stort opskrift kartotek i denne her kategori.
På opdagelse blandt mange flere
Jeg håber I finder hvad I søger. Jeg glæder mig til at udforske det indiske køkken endnu mere og opdage en masse nye favoritter. Sig til hvis I har idéer til flere retter jeg skal prøve af. Jeg har selv planer om at kaste mig ud i flere lassi opskrifter, chapati som er indiske pandebrød, lammegryde eller lammespyd.
Andre verdenskøkkener
Se også gerne mine andre verdenskøkkener, f.eks. det mexicanske, det franske eller det mellemøstlige køkken.
I er selvfølgelig også altid velkomne til at følge med ovre på min Instagram profil, uge her.