Vegetarisk curry med græskar

Her får du opskriften på en – hvis jeg selv skal sige det – virkelig smovset ret. Det er en vegetarisk curry med græskar. Med linser, tomat og kokosmælk ala min opskrift på dahl. Men med et strejf af karry og peanutbutter også. Og så græskar til at puste lidt efterårsstemning ind i retten også. Det smager virkelig godt, og jeg håber, du har lyst til at prøve den her opskrift.

Vegetarisk curry med græskar

Opskrift på vegetarisk curry med græskar

 

Den er nærende og mættende, den her vegetariske curry med græskar. Der er nemlig både linser og græskar i. Og så kan du servere et stykke naanbrød til, hvis du synes. Jeg toppede desuden med en klat creme fraiche, lidt friske koriander og frisk chili.

Vegetarisk curry

Opskrift til 6 personer

Ingredienser

  • 300 g græskar i tern
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1/3 af en frisk rød chili
  • en stump frisk ingefær (2*3 cm)
  • 3-4 spsk. olie til stegning
  • 1 dåse kikærter
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 1 flaske tomatpassata (700 ml)
  • 1 dl røde linser (målt i tørvægt)
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • godt med salt og peber
  • 1 dåse kokosmælk
  • 75 g frisk spinat
  • 400 ml vand

Servering

  • Brød og creme fraiche, evt. friske urter.

Sådan gør du

  1. Skyl græskaret godt og snit i tern (fjern kernerne)
  2. Snit også løg og chili fint. Skræl og riv hvidløg og ingefær.
  3. Kom olie på en dyb pande eller i en wok. Svits alt ovenstående af.
  4. Dræn kikærterne og kom ved
  5. Kom alle andre indgredienser ved
  6. Lad det hele småsimre i 40 minutters tid, rør lidt undervejs – så det ikke brænder på.
  7. Når græskar er bløde med let bid, er retten færdig.
  8. Server med lidt brød til og en klat creme fraiche på toppen.

Bedøm denne ret

Video af vegetarisk curry med græskar

vegetarisk curry

Andre varme gryderetter

Er du også vild med de her varme, cremede sammenkogte retter? Så har jeg helt sikkert andre opskrifter, du vil kunne lide. Prøv for eksempel også:

 

 

Små justeringer

Jeg anbefaler altid at justere lidt i retter, så de passer til dit køleskab og dine smagsløg. Jeg kommer tit flere grøntsager i end opskriften siger, når jeg prøver andres opskrifter af. Jeg synes sagtens aftensmadsretter kan bære en helt masse grøntsager. Så hvis du har nogle liggende i din grøntsagsskuffe, så kom det endelig ved. F.eks. blomkål, peberfrugt, revet gulerod, finthakket eller revet squash og aubergine. Hvis du vil have endnu mere smag, så kom ekstra krydderier i. Denne her er lavet, så den også er børnevenlig – så kan man altid krydre ekstra ved bordet. Hvis du ikke har kokosmælk, eller ikke kan lide det, så brug i stedet fløde eller creme fine.

 

Instagram

Følg meget gerne med ovre på min Instagramprofil, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter, boliginspiration samt lidt mere private billeder. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev (helt gratis) jeg sender nemlig mine madplaner ud i disse hver uge.

Kommentarer

  1. Lavede denne lækre efterårsret idag og det smager himmelsk og er så nem at lave. Men mit blev alt for vandet, måske fordi jeg brugte light kokosmælk. Men smagen var så lækker så næste gang dobbler jeg bare op på grøntsagerne så tror jeg konsistensen passer 😜

Vis alle kommentarer (1)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret