Tiramisu cheesecake

Få en opskrift på en tiramisu cheesecake her. En klassisk tiramisu møder en cheesecake, hvilken kombi!

tiramisu cheesecake

Tiramisu cheesecake

 

Her er et bud på en seriøs lækker cheesecake, en med kaffe og ladyfingers. Bunden er en bastognebund, her kan du sagtens bruge digestive. Cremen er faktisk tyvstjålet fra min mælkesnitteopskrift. Jeg elsker nemlig den creme og tænkte at den sagtens kunne bruges i en cheesecake også. Så er der et lag med ladyfingers som er lagt i blød i kaffe og (hvis du har) – så også en sjat masala vin. På toppen er der kakao som en hver tiramisu kage. Så ja, meget ala den klassiske tiramisu, bare med en kikse bund og lagt lidt mere i lag. Mums! Her kommer opskriften samt en video af fremgangsmåden.

Tiramisu cheesecake

Opskrift til 14 små stykker

Hvis du vælger at pynte med en marengs, kan du bruge denne opskrift.

Kagen er “raw” og er derfor klar på en halv times tid. Den skal ikke trække som en normal cheesecake, da den ikke indeholder husblas der lige skal sætte sig. Der er ingen køletider man lige skal vente på. Så alt i alt en meget hurtig dessert, hvis du får gæster lige om lidt.

Samlet tid

30 minutter

Ingredienser

Bunden

  • 200 g Bastogne kiks
  • 1/2 tsk. salt
  • 80 g smør

Vaniljecreme

  • 200 g mascarpone
  • 2 dl piskefløde
  • 1-1,5 spsk. vaniljeessens
  • 50 g flormelis
  • 1,5 spsk. lys sirup

Ladyfingers

  • 9 ladyfingers
  • 1 shot kaffe, evt. også en sjat Masala vin hvis du synes

Pynt

  • Bagekakao som drys
  • Marengs eller flødeskum der kan sprøjtes på som pynt
  • Påskeæg til toppen

Sådan gør du

  1. Start med at lave din bund: kom bastognekiks i en food processor og kør til de er helt knuste. Smelt smør og bland begge ting + lidt salt sammen i en skål. Pres det i en form (min måler 20cm), stil det på køl.
  2. Lav så cremen: kom alle ingredienser hertil i en skål og pisk det sammen.
  3. Smør halvdelen af cremen ud på bunden og stil på køl igen
  4. Kom ladyfingers i en skål og bryg en kop stærk kaffe eller et espressoshot. Hæld over de her ladyfingers, så de suger væsken lidt til sig. De skal bare ligge her i i et lille minuts tid. Du kan også komme lidt masala vin i, det er der jo i ægte tiramisu.
  5. Kom de våde ladyfingers over cremen på kagen (dryp bare det “værste” væske fra dem) og kom så resten af cremen over igen. Smør ud og stil på køl
  6. Pisk en flødeskum eller en marengs sammen
  7. Ved servering, drys med kakao og sprøjt de her toppe rundt, du kan bruge påske flødeskum eller en pisket marengs. Pynt med lidt påskeæg i midten

Bedøm denne ret

Video af tiramisu cheesecake

Se her hvor enkelt det er at lave kagen.

tiramisu cheesecake

tiramisu cheesecake

Vild med cheesecake?

Se her hvilke andre cheesecakes jeg har på bloggen. Du kan selvfølgelig også finde en opskrift på en klassisk tiramisu her!

 

Lav dine egne ladyfingers til din tiramisu cheesecake

Jeg har bare brugt købe ladyfingers til denne her tiramisu cheesecake, da det er klart nemmest. Men man kan også lave sine egne. Se min opskrift her. Du kan også helt undlade det her lag med de kaffevendte kiks. Det er med til at give kagen smagen af en tiramisu og uden kaffe bliver den også lidt mere sød. Men du kan lave den uden dog. Så bliver kagen måske også lidt mere børnevenlig.

 

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret