Rosenkålssalat med sprød kikærteknas

Her er et bud på en rosenkålssalat som er fuld af smag, sprødhed og knas, umami og mæthed. Jeg synes absolut, hvis du kan lide rosenkål – at du skal prøve min rosenkålssalat med sprød kikærteknas.

Rosenkålssalat med sprød kikærteknas

Rosenkålssalat med sprød kikærteknas

 

Der er flere ting i denne rosenkålssalat, jeg synes fungerer super godt. De sprøde kikærter – lad og snakke lidt om dem. Wauw de er gode og absolut noget jeg skal lave til en masse andre salater, det fungerede bare super godt og gav så meget knas til salaten. Det er blot kikærter der er drænet fra sin dåse, hakket i mindre stykker – vendt i olie og salt og bagt på en bageplade beklædt med bagepapir i ovnen. De bliver virkelig sprøde og lækre.

Rosenkål, en grøntsag mange ikke bryder sig om. Jeg elsker dem. Både hvis de er stegte på en pande med soya og sirup. Men også som her, skåret helt tynde og stegt sprøde. Her udgør de sammen med fintsnittet spidskål bunden i salaten

Dressingen er i første omgang lavet på sardiner, som skulle varmes på panden og derefter blandes med tahin, hvidløg, citron og lidt salt og peber. Men jeg synes faktisk de sardiner der larmede for meget. Det var lidt med “cæsarsalat-vibes” at de kom i, men jeg foretrækker den uden. Så I får den version jeg bedst kan lide. Dog kan man fint komme dem i, de giver en masse dybde og smag til dressingen. I så fald brug cirka en spsk. og varm den op i en gryde. Mos den og kom den sammen med resten af dressingen

Rosenkålssalat

Opskrift til 3-4 som tilbehør

Ingredienser

De sprøde kikærter

  • 1 dåse kikærter + lidt olie, salt og peber

Ellers

  • 1 pose rosenkål
  • 1 lille spidskål
  • 1 god stump parmesan (måske omkring 30 g)

Dressing

  • 3 spsk. olie
  • 1 spsk. tahin
  • skallen fra 1 øko citron + 1 spsk. af saften
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 1 tsk. flydende honning

Sådan gør du

  1. Dræn kikærterne og kom dem på et skærebræt. Hak dem groft og kom dem over på en bageplade beklædt med bagepapir. Kom lidt olie + salt og peber over. Bag dem i ovnen på 180 grader i et kvarters tid til er sprøde. Vend gerne i dem en gang undervejs.
  2. Skyl rosenkål godt, fjern enderne og de yderste blade. Snit dem i helt tynde skiver og kom dem også på en bageplade eller i en airfryer til de er let sprøde. Også gerne med lidt olie henover. Det tager 10-15 minutters tid.
  3. Snit spidskål fint og kom på et fad
  4. Bland dressingen sammen i en skål, hvidløget rives her i
  5. Kom rosenkål hen over spidskål og hæld dressingen over
  6. Kom de sprøde kikærter over
  7. Høvl en masse parmesan til sidst over salaten

Bedøm denne ret

 

Andre salater der indeholder godt med kål

 

Server din rosenkålssalat med sprød kikærteknas sammen med

 

Instagram, Facebook og gratis nyhedsbrev

Følg gerne med på min instagramprofil og min facebook-side også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Jeg håber meget, vi ses derinde. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge, som består af en masse nemme hverdagsretter, altid med godt med grøntsager. Alle mine madplaner kan du desuden finde lige her, hvis du trænger til inspiration til næste uges aftensmad.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret