Her finder du en opskrift på en virkelig lækker og simpel tilbehørssalat. Rødbedesalat med æble og peanutbutterdressing. Passer perfekt som en del af gæstemenuen – eller bare sammen med noget mere simpelt en hverdagsaften. Det tager ikke mere end et lille kvarter minutter at bikse denne salat sammen, inkl. kogetiden på rødbederne. Nemt, sundt og virkelig lækkert – lige som det skal være. Jeg håber, at I vil prøve opskriften af.
Opskrift på rødbedesalat med æble og peanutbutterdressing
Mangler du en idé til en lækker tilbehørssalat, som du kan servere for dine middagsgæster eller blot som tilbehør til hverdagsaftensmaden? Så synes jeg at du skal give den her rødbedesalat et skud. Salaten består af en bund af rucola, rødbede, syrlig æble, pinjekerner og tranebær. Hele moletjavsen er toppet af med en smagfuld peanutbutterdressing. Tilsammen smager det altså bare virkelig dejligt!
Ingredienser
- 1/2 pakke rucola
- 2 små rødbeder
- 1 syrligt æble
- 1 lille håndfuld pinjekerner
- 1lille håndfuld tørrede tranebær
Dressing
- 1 stor spsk. peanutbutter
- 1/2 tsk. kanel
- 1/2 tsk. stødt spidskommen
- 2 spsk. limesaft
- 1/2 dl vand
Sådan gør du
- Kog rødbederne i 10-15 minutters tid
- Bland imens de koger, dressingen sammen – rør blot alle ingredienserne sammen i en skål
- Skyl rucola og dup det tørt, kom det på et fad.
- Riv eller skær rødbeder og æbler i tynde skiver, kom dem over rucola
- Rist pinjekerner på en tør pande og kom også dem ved salaten
- Top med tranebær og peanutbutter dressing
Se her hvordan jeg sammensætter salaten
Få et lynhurtigt overblik over hvordan rødbedesalaten kommer til.
Serveringsforslag til rødbedesalat med æble og peanutbutterdressing…
Så hvad kunne man servere sammen salaten? Jeg kommer lige med et par forslag her.
- Man kunne sagtens servere en tærte sammen med denne salat – lige til en nem omgang hverdagsaftensmad. Det kunne evt. være denne spinattærte med karamelliserede rødløg, denne laksetærte med spinat, eller måske denne meget børnevenlige grønne tærte med ærter og edamammebønner.
- Skal salaten være del af en gæstemenu kunne den se således ud: kalvemørbrad i baconsvøb, champignongsauce og hasselback kartofler
Andre lækre tilbehørssalater:
- Broccolisalat med æble og valnødder
- Råkostsalat med rødbede, gulerod og appelsin
- Tomatsalat med pesto og grillede peberfrugter
- Jordbærsalat med basilikumsolie
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner (inkusiv komplet indkøbsliste) i din indbakke hver uge.
Kommentarer