Rejseoptimale snacks til små børn

Rejseoptimale snacks er et indlæg med en masse idéer til hvad du kan pakke med, når I drager på ferie. Snacks og mad til (især) børn.

rejseoptimale snacks
rejseoptimale snacksrejseoptimale snacks

Rejseoptimale snacks til ungerne

Vi har for nyligt været på ferie med vores lille Noah, og havde til turen en helt masse snacks med, som kunne guffes i lufthavnen og i flyet. Spiselige ting og sager som både stiller sulten og som er ganske underholdende for barnet.

Efter jeg kom hjem, kom jeg til at tænke på, at det egentlig kunne være et meget godt og måske brugbart indlæg, at dele de snacks. Godt nok er jeg alt for sent på den, da de fleste nok er kommet hjem fra ferie. Men bedre sent end aldrig, ikke. Måske I skal afsted igen i efteråret, og ellers kan man vel altid gå tilbage og kigge indlægget igen. Jeg har gået efter nogle rejseoptimale snasks, som er nemme at holde ved, som ikke smuldrer og sviner for meget. Som gerne må være sunde, underholdende, nemme at pakke ned og som kan holde sig nogle timer uden at være på køl. Jeg håbe I kan bruge lidt inspiration til rejsevenlige snacks.

 

Gode børnevenlige snacks til rejsen

 

  • Agurkestave, de er gode at holde ved og det kan tage lidt tid at tygge på stavene. Det kan svine lidt, men med en hagesmæk, så går det nok. Når de er større sviner det jo ikke mere
  • Majskolber
  • Peberfrugtstykker
  • Melonstykker, appelsinstykker, vindruer (måske i halve), ananas, bær eller andet frugt og grønt, som er børnevenligt.
  • Veggiedeller (dem her laver jeg altid til Noah, han elsker dem og de er sunde og nemme at spise selv)
  • Kogt broccoli, blomkål og sød kartoffel. Især broccoli er god, da de kan holde i stilken og suge alt vandet ud af dem.
  • Bananpandekager, eller andre små søde pandekager. De er også gode at holde ved.
  • Boller, du kan altid bage dine egne, så sundhedsværdien stiger lidt. Jeg har en opskrift på nogle her, som er meget bløde og børnevenlige. Du kan sagtens undlade de soltørrede tomater i dem f.eks.
  • Pizzasnurrer eller pølsehorn 
  • Majschips, de små pinde dér man køber fra Änglamark
  • Skorper
  • Smoothies (man kan købe de der små, som de selv kan suge af) – de kan sagtens fås i økologisk og uden tilsat sukker. Ellers kan du også lave dine egne og pakke ned i små poser man kan købe til formålet.

 

Har I andre gode snacks, som man kan tage med på turen med et lille barn? Del meget gerne, jeg kan så meget bruge mange flere til listen.

 

Nyhedsbrev

Modtag mine nyhedsbreve helt gratis. Jeg sender en madplan ud hver weekend, som er proppet med grønne nemme familieretter samt indkøbslister. Tilmeld dig her 

Kommentarer

  1. Til info så fraråder Sundhedsstyrelsen riskiks til børn, da ris indeholder arsen, der er kræftfremkaldende. Jeg vil derfor råde dig til at slette det punkt fra listen.

  2. Den deler vandene lidt, men ostehapser af enhver art er et kæmpe hit her.Og så bare alt hvad moderen spiser sådan generelt 🙂 Jeg er begyndt at lave dobbeltportioner af alt det jeg spiser, da min søn altid nupper halvdelen alligevel.

    1. haha kender det alt for godt, man skal lige pludselig dele alt sin mad 🙂 Ostehapser ja – den er også god. Tak for kommentaren 🙂 Kh Julie

  3. Det er slet ikke for sent. Vi har først ferie sidst i august, hvor vi skal flyve, så det er helt perfekt med anbefalinger!Tak fordi du deler. 🙂

Vis alle kommentarer (6)

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret