Råkostsalat med quinoa

Råkostsalat er så nemt og frisk. Denne er med gulerod og rødbede. Jeg har desuden lidt quinoa her i for endnu mere mæthed og granatæblekerner

råkostsalat
råkostsalat

Råkostsalat med rødbede og quinoa

 

Her er en opskrift på rokostsalat – som både kan laves helt simpelt og klassisk, men som også kan laves lidt mere udvidet som her med quinoa. Jeg håber I har lyst til at give råkostsalaten et forsøg, det er jo den perfekte frokostspise, eller som aftensmad sammen med lidt kød eller fisk evt. Her var nok til 4 som tilbehør eller 2 som hovedret.

 

Opskrift på råkostsalat med quinoa

  • 170 g gulerod
  • 170 g rødbede
  • salt, peber og lidt limesaft
  • 150 g kogt quinoa
  • 1/4 rødløg
  • kernerne fra 1/4 granatæble
  • 2 avocadoer + 2 spsk. limesaft og salt
  • 1 håndfuld ristede pinjekerner
  • 1 lille håndfuld persille

 

  1. Riv gulerod og rødbede groft på et rivejern og vend det i en skål med lidt salt, peber og limesaft
  2. Kog quinoa og kom det efterfølgende i salaten
  3. Hak rødløg og kom dette + granatæblekerner ved
  4. Mos avocado, lime og salt sammen og server til, sammen med lidt ristede pinjekerner og frisk persille

Spis din råkostsalat sammen med

Spis den evt. sammen med mine yndlings kyllingenuggets eller vegetarfrikadeller. Det er meget lækkert med en saftig salat til de her snaskede deller. Eller sammen med en af mine mange familievenlige gryderetter.

 

Andre simple salater

Min kogebog

Hvis du har lyst til at støtte mig, så må du meget gerne få fingrene i min splinternye bog HVERDAGSMAD. Den er nemlig fyldt med grønne nemme hverdagsretter, både morgenmad, frokost og madpakke, salater, tilbehør, en masse aftensmad og søde sager. Her ud over indeholder den madplaner og træning. Du kan læse mere om den her, og købe den her. Mange tak!

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret