Få her en pastasalat med bagte peberfrugter, rødløg, krydderurter og hvidløg. Masser af smag og en dejlig cremet konsistens.
Pastasalat med bagte peberfrugter
Jeg kreerede denne pastasalat til min søsters fødselsdagsfest forleden. Jeg havde sagt ja til at medbringe lidt salater og tilbehør til grillen. Så jeg blendede en lækker pesto sammen af blandt andet bagte peberfrugter og vendte pasta rundt her i. Oven i pastaen kom lidt ekstra bagte peberfrugter, feta og basilikum. Den smager så godt og er nem! Hvis man skal lave mad til flere personer, er denne her god. Den er også super fin at lave dagen inden servering. Her får I opskriften.
Pastasalat med bagte peberfrugter
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
25 minutterSamlet tid
35 minutterIngredienser
Bagte elementer
- 5-6 snackpeberfrugter
- 10-15 cherrytomater
- 2 rødløg
- olie + salt og peber
- en lille håndfuld frisk rosmarin
- 4 fed hvidløg
Desuden
- 500 g pasta
- 150 g flødeost naturel
- 2-3 cm af en frisk rød chili
- 1 spsk. sukker
- 100 g fetaost eller salatost
- en god håndfuld frisk basilikum
- en god håndfuld pinjekerner
Sådan gør du
- Start med de bagte elementer: tænd først ovnen på 200 grader varmluft.
- Skær peberfrugter i tern og cherrytomater i halve og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir
- Skær rødløg i tern og læg dem ved siden af tomater og peberfrugter
- Kom hele fed hvidløg (med skrald) ved siden af også
- Hæld lidt olie + salt og peber over det hele samt de friske rosmarinkviste
- Bag i ovnen i 20-25 minutter.
- Imens skal pasta koges og pinjekerner ristes hurtigt af på en tør pande
- I en foodprocessor kommes det meste af de bagte peberfrugter og cherrytomater. Lad en lille tredjedel være, da det i stedet kommes oven på salaten.
- Pres hvidløget ud af skraldet og kom det i food processoren, kasser bare skralden fra hvidløgene nu.
- Kom flødeost, frisk chili og sukker herned og blend.
- Vend den kogte pasta rundt i denne her peberfrugtcreme og kom i en stor skål
- Kom resten af de bagte peberfrugter, cherrytomater og rødløg over
- Kom også basilikum, feta og ristede pinjekerner over.
Video af pastasalat med bagte peberfrugter
Hvad kan du servere din pastasalat med bagte peberfrugter sammen med..
Jeg har en kategori her på siden som byder på kød og fisk som tilbehør. Altså noget der er perfekt at servere sammen med salater eller pastasalater som denne. Måske I kan finde noget i den kategori. Jeg fremhæver lige nogle af mine personlige favoritter:
- nuggets, sprøde og krydrede
- saltimbocca af kalkun eller kylling
- farsbrød, altså virkelig undervurderet hvis du spørger mig
- kebabspyd
Er den bedst lun eller kold?
Den er super god både kold og lige når den er lavet. Jeg er vild med at der stadig der lidt varme i grøntsagerne og pastaen når en serveres. Men fordelen ved at servere den kold, er at du snildt kan lave den i god tid. F.eks. gerne dagen inden. Så skal man have gæster eller medbringe en pastasalat til et sammenskudsgilde, så er denne her oplagt.
Se flere pastasalater her
- pastasalat med guacamole
- pastasalat med pesto
- pastasalat i karrydressing
- pastasalat med dilddressing
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer