Pad thai

For pokker hvor jeg elsker pad thai, og det er faktisk meget nemt at lave sin egen. Jeg lavede det her på 20-30 minutter og det smager jo så lækkert. Her finder du en pad thai med rejer, men man kan jo også servere med kylling eller vegetarisk

pad thai

Pad thai med rejer

Få en opskrift her på en meget nem pad thai, hvor du heller ikke behøver at handle i specialbutikker inden. Det hele kan fås i Føtex eller andet forholdsvis stort super marked, og det tager heller ikke mere end 20-25 minutter at smække sådan en omgang sammen. Jeg får helt lyst til det igen nu, det må vi virkelig have meget snart igen. Få min opskrift liger her under.

Pad thai med rejer

Opskrift til 3 portioner

Samlet tid

25 minutter

Ingredienser

  • 150 g risnudler
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • olie til stegning (gerne sesamolie)
  • 200 g tigerrejer
  • 3 store æg
  • 1/2 tsk. chiliflager

Sauce

  • 2 spsk. fiskesauce
  • 3 spsk. soyasauce
  • 2 spsk. ris vinegar
  • 1 spsk. tamarinpaste eller 3 spsk. ketchup (kan godt erstatte det, men er ikke lige så kraftigt i smag og farve)
  • 3 spsk. brun farin

Servering

  • bønnespirer
  • salte peanuts
  • forårsløg
  • koriander
  • lime

Sådan gør du

  1. Kom nudlerne i en skål og kom kogende vand over. Lad dem ligge sådan i 10 minutter, hæld derefter vandet fra og kom koldt vand over.
  2. Bland saucen sammen i en skål
  3. Kom olie på en pande, hak skalotteløg fint og pil og riv hvidløg. Vend begge rundt i olien ganske kort.
  4. Kom så rejerne ved og giv dem et par minutter til de er blevet lyserøde.
  5. Kom pandens indhold over på en tallerken og hæld nu saucen på panden, lad det smelte sammen.
  6. Kom æg i en lille skål og pisk sammen
  7. Hvis du har en morter, kan du give chilien en tur, så den bliver knust – ellers brug bare flager.
  8. Kom nudlerne over i saucen og vend forsigtigt rundt. Skub det til side, så det kun fylder halvdelen af panden. Kom de piskede æg på den ledige plads og skrab det lidt rundt, så det bliver til røræg. Vend det forsigtigt ind i nudlerne og tilføj nu rejerne (og de løg de lå sammen med) og det meste af de knuste chiliflager.
  9. Server sammen med bønnespirer, hakkede salte peanuts, forårsløg skåret i mindre stykker, frisk koriander og masser af lime samt det sidste af de knuste chiliflager

Bedøm denne ret

pad thai

Erstat gerne rejerne her i

Du kan jo sagtens lave pad thai med kylling i stedet. Det er også godt! Jeg brugte nogle rejer som stort set var pillede, de havde kun en lille bitte hale på, som var nem at fjerne. Så slipper man for bøvlet med at sidde og få fedtede fingre hele tiden. Hvis du bruger kylling, kan du stege det af fra start i olie (skåret i mindre stykker). Måske tilføje lidt hvidløg, en lille bitte smule frisk ingefær, soya og en tsk. brun farin til kyllingen – det vil give lidt smag og snasket overflade inden det serveres til din pad thai.

 

Server din pad thai sammen med..

Egentlig synes jeg slet ikke den behøver serveres med noget, da den er dejlig fyldig i sig selv og byder på både bid, knas, grønt og blødt. Men hvis nu du inviterer gæster over på pad thai, kan du evt. også sætte en omgang af disse ting på bordet:

 

Andre lækre asiatiske retter

pad thai

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret