Her finder du en opskrift på en vanvittig lækker peanutbutter wok. Så er du på jagt efter en nem, smagfuld og lidt anderledes hverdagsret, så er denne wok med peanutbutter altså bare lige noget for dig. Kombinationen af cremet peanutbutter, salt soya, frisk lime og et lille kick fra chili giver en ret, der er både fyldig, frisk og ikke mindst fuld af smag.
Det her er en af de opskrifter, der hurtigt kan gå hen og blive en favorit – nu er du advaret – både fordi den er lynhurtig at lave, men også fordi den rammer den perfekte balance mellem det søde, det salte og det syrlige.

Hvis du endnu ikke har prøvet at lave wok med peanutbutter, så må jeg bare sige én ting. Du går i den grad glip af noget. Peanutbutter fungerer nemlig som en fantastisk base for en cremet wok-sauce, der binder alle ingredienserne sammen.
Det som gør denne ret skide god er, efter min mening, den cremede konsistens fra peanutbutter. Det er den dybe umami-smag fra soyaen kombineret med den friske syre fra lime og ikke mindst det lille spicy kick, der kommer fra både chili og ingefær.
Samtidig er det en ret, der er enormt fleksibel – og det ved I jo, at jeg elsker. Du kan nemt justere smagen, så den passer til lige præcis dig og din familie, det kunne eksempelvis være mere lime for syre, lidt ekstra brun farin for mere sødme eller ekstra chili for styrke.
Opskrift på peanutbutter wok

Peanutbutter wok
Ingredienser
Equipment
Method
- Start med at stege kyllingen en smule, jeg bruner det bare lige kort af på en pande.
- Imens kan du klargøre saucen: pil hvidløg og skrælingefær. Riv begge dele
- Riv også skallen fra lime og snit chili og forårsløg.
- Kom peanutbutter, soyasauce, risvinegar og kogende vand i en skål og rør det rundt, så peanutbutteren røres godt ud (for at undgå klumper i saucen).
- Så skal wokken ellers bare samles: kom peanutbutter saucen på panden sammen med hvidløg, ingefær, limeskal og saft, chili, forårsløg, sesam og brun farin. Rør det sammen og tilføj mere vand.
- Hæld så den stegte kylling ved samt peberfrugt, broccolini og pak choi som er skyllet og skåret i strimler.
- Kom nudlerne ved og varm det hele i 10 minutters tid til nudlerne er bløde og kyllingen er gennemstegt.
- Server herligheden med dine toppings. Smag til om det mangler mere syre (lime), mere sødme (brun farin)mere salt (soya) eller mere styrke (chili).
En nem wok-ret til travle hverdage
En af de helt store fordele ved denne wok med kylling og peanutbutter er, hvor hurtigt den kan laves. På under 30 min. har du et komplet måltid med både protein, grøntsager og masser af smag. Det gør retten perfekt til travle hverdag, nem aftensmad, meal prep til flere dage samt til når du lige vil imponere uden at bruge timer i køkkenet.
Apropos nem aftensmad, så har jeg lavet en guide til dig lige her, hvor jeg har samlet masser af inspiration til dig, der netop ønsker et univers med nemme aftensmadsopskrifter.
Friske ingredienser gør forskellen
Selvom saucen uden tvivl er den helt store stjerne i denne ret, så er de friske ingredienser med til at løfte hele oplevelsen. Ingefær, hvidløg, chili og lime giver en friskhed, der spiller perfekt sammen med den fede peanutbutter.
Samtidig bidrager grøntsager som broccoli, peberfrugt og pak choi med både sprødhed og farve, så retten bliver både indbydende og mættende.
Video af peanutbutter wok
Tips til den bedste peanutbutter wok
Hvis du vil have det helt optimale resultat, så skal du prøve disse små tricks:
- Rør saucen godt sammen: Sørg for at opløse peanutbutteren helt i den varme væske, så du undgår klumper.
- Smag til undervejs: Balancen er vigtig så sørg for at justere med lime, sukker eller soya, så du får lige præcis den version, du ønsker.
- Undlad at overkoge grøntsagerne: Retten er altså bare bedst, hvis der er lidt bid i den – det giver en langt bedre tekstur til retten.

Variationer og vegetariske alternativer til peanutbutter wok
En af de store fordele ved denne wok med peanutbutter er, hvor nem den er at tilpasse. Du kan stort set bruge de grøntsager og proteinkilder, du allerede har i køleskabet – uden at gå på kompromis med smagen.
Hvad kan du skifte ud?
Hvis du mangler nogle af ingredienserne, eller bare vil variere retten, kan du nemt bytte rundt:
- Kyllingen kan nemt ersattes af oksekød, rejer eller kalkun
- Broccolini kan erstattes af broccoli eller grønne bønner
- Er du ikke så meget til pak choi – eller måske har du bare svært ved at skaffe den . så kan den erstattes med spidskål eller hvidkål.
- Peberfrugt kan udskiftes med grøntsager som squash, gulerødder eller sukkerærter. Disse grøntsager gør sig generelt rigtig godt i wok-retter.
- Nudlerne er et fantastisk bindeled, så hvis du ikke ønsker disse nudler, fuldkornsnudler eller glasnudler, så kan de godt erstattes med ris.
- Cashewnødderne har du måske ikke lige på lager og så er det intet problem at bruge peanuts eller mandler i stedet.
Måske du allerede kan fornemme, at retten er perfekt som en “tøm køleskabet”-ret, hvor du kan bruge lige præcis det, du nu har til rådighed.
Vegetarisk wok med peanutbutter
Vil du lave en vegetarisk version af retten, så er det heldigvis super nemt. Peanutbutter-saucen er i sig selv vegetarisk (og kan for den sags skyld også gøres vegansk) og kyllingen kan du vælge bare at undlade og hvis du ønsker at tilføre et andet element i stedet for, så kunne et bud herpå være grønne eller brune linser. Ved at tilføre linser til retten opretholder du et højt proteinindhold i retten.
Andre alternativer kunne være:
- Tofu – suger smagen fra saucen og giver en god, blød konsistens.
- Tempeh – mere fast og med en nøddeagtig smag.
- Kikærter – giver bid og mæthed.
- Edamamebønner – perfekte til ekstra protein.
- Svampe (f.eks. champignon eller portobello) – giver en lækker umami smag
Du kan med fordel stege tofu eller tempeh sprødt først, inden det blandes i wokken. Det giver helt klart den bedste tekstur.
Vegansk peanutbutter wok
Retten er næsten vegansk i forvejen, du skal faktisk kun lige være opmærksom på:
- At bruge en vegansk soyasauce (de fleste er det)
- Tjek din chilisauce, hvis du topper med det.
Andre wok-retter
Hvis du elsker wok-retter lige så meget som jeg gør, så kan jeg også anbefale dig at prøve følgende, som jeg har liggende her på bloggen:

Følger du mon med på Instagram?
Hvis ikke, så kan du klikke lige her, og komme direkte ind på min Instagram profil – hvis du kunne tænke dig at følge med. Jeg deler dagligt madinspiration og generelt lidt fra min hverdag og familie liv. Du kan også følge med på min TikTok profil og måske blive inspireret af mine madvideoer. Jeg håber, vi ses derude!
Kommentarer