Her er et bud på en frokost eller en aftensmad som smager så godt. Nemlig naanwrap smurt med tzatziki og fyldt med ovnbagte krydrede falafler og grønt.
Naanwrap med ovnbagte falafler
Naanbrød med ovnbagte falafler og grov tzatziki, denne ret lavede jeg sammen med Stinna for et par uger siden og jeg har bare glædet mig så meget til at dele med jer. For den var bare så god, at vi sad og klappede i vores små hænder. Vi var ret meget (okay, virkelig meget) oppe at køre over den, og blev hurtige enige om at det her nok er den mest vellykkede ret, vi nogensinde har lavet sammen. Så jeg håber virkelig I har lyst til at prøve den. I kan se opskriften på falaflerne her.
her kommer opskriften på naanwrap, naanbrød:
- 4 dl lunkent vand
- 2 spsk olie
- 1 spsk salt
- 1 spsk agavesirup eller honning
- 1 spsk bagepulver
- 2 spsk skyr
- 150 g grahamsmel
- 300-400 g hvedemel (lidt ekstra til at ælte i)
- Nigellafrø til at drysse over til sidst olie til stegning
- Kom vand, olie, salt og honning i en skål og rør rundt.
- Tilsæt bagepulver og skyr.
- Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt dejen – brug evt. en røremaskine, hvis du har sådan en.
- Kom lidt mel på bordet. Del dejen i 10 og rul hver enkelt til en pandekage.
- Pandekagerne steges i olie på en pande. Drys med nigellafrø.
Tzatziki
- 300 g. skyr
- 2 spsk lime eller citron
- lidt salt
- 1 lille fed hvidløg
- 1/3 agurk
- Hak agurk i små tern, riv hviløg og pres lime hen over
- Bland det hele med skyr og smag til med salt
Af grønt
- Peberfrugt
- Frisk koriander eller persille
- Evt. frisk chili
- Rødløg
- Avocado
- Lav naanbrød
- Smør dem med tzatziki
- Kom de ovnbagte falafler på
- Top med de grønne friske ting
Andre bud på lignende mad:
- pita med serranoskinke og mozzarella, eller pita med köfte og haydari
- spinatpandekager med kylling eller pandekager med pulled pork
Instagram og nyhedsbrev
Følg meget gerne med på min Instagram for flere opskrifter og nem mad-inspiration. Her deler jeg både billeder af en masse mad, men også lidt inspiration til træning. Primært nemme hjemmeøvelser. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her. Det er helt gratis og så får du mine madplaner i din indbakke hver uge. Tak fordi I læser med.
wow this amazing yummy
Thanks 🙂