Madplan uge 26

Her finder du min madplan uge 26, som er sat sammen af udelukkende splinternye opskrifter. Jeg kommer med en nærmere beskrivelse af retterne nedenfor. Men ellers kan du finde links til de forskellige opskrifter, en komplet indkøbsliste og video af madplanen her i indlægget. Det er en spændende (synes jeg selv) og grøn madplan til en familie på 2 voksne og 2 børn. Madplanen kan gøres mere børnevenlig, ved at servere det hele lidt opdelt. Så ungerne selv får lov til at pege på de ting de kan lide. Så kan de samle deres egen bagel, vaffel eller nudelsalat ved bordet. Hav en dejlig uge 26!

Madplan uge 26

Madplan uge 26

 

Se her under hvilke retter jeg har valgt ud til næste uges madplan. Der er videoer i hver opskrift og selvfølgelig en beksrivelse af hvordan du gør. Der medfølger også en indkøbsliste nedenfor og lidt idéer til servering, til hvordan du gemmer retterne og serverer dem dagen efter og hvordan du gør dem endnu mere børnevenlige. Jeg håber det kan bruges.

Mandag og tirsdag:

Vegetar gryderet med blomkål, kartofler og kikærter. Server evt. med lidt brød.

Madplan uge 26

Onsdag og torsdag:

Pad thai nudelsalat. Server evt. med lidt kød eller fisk til, hvis du synes.

Fredag: 

Sød kartoffel vafler med serrano og burrata

Madplan uge 26

Lørdag:

Bagels med salami, chilihumus og andet godt. 

Søndag: 

Rester fra ugen

Vegetar gryderet og pad thai salat

Den ene opskrift er en vegetar gryderet med masser af smag og bid. Der er både kartofler, blomkål og kikærter i den – og selve sauce er lavet på bl.a. peanutbutter, frisk ingefær og spidskommen. De smager så godt. Vi har lavet denne ret så stor, at den fint kan serveres både mandag og tirsdag. Alternativt kan man jo spise den den ene dag, og fryse resten ned – hvis I har andre planer tirsdag f.eks.

Så er der en ny nudelsalat, en slags pad thai salat. Nudlerne er nemlig stegt i en pad thai dressing og æg. Men serveret med lidt frisk, som mango, avocado og pak choi. Denne salat er også sat på til to dage. Du kan jo servere lidt kød til, hvis du synes. Enten de her asiatiske kyllingedeller, lidt almindelig kyllingebryst på panden eller hvidløgsmarinerede tigerrejer. Hvis du gemmer resterne til dagen efter, har jeg to forslag:

 

  1. Enten serverer du det første dag i små skåle, så man sammensætter sin egen salat ved bordet. De stegte og marinerede nudler i en skål, grøntsagerne hver for sig, peanuts for sig osv. Så kan du nemlig også gemme det hele enkeltvis. På den måde vil salaten være meget mere frisk dagen efter. Så slipper du for at få bløde peanuts dagen efter, fordi de ikke var på salaten i første omgang. Så ja, gem det hver for sig og saml på ny dagen efter.
  2. Den anden ting du kan gøre, er at lave en ekstra dressing dagen efter. Sådan en omgang nudler der kan nemlig godt blive lidt klistrede dagen efter, og salten kan virke lidt tør. Så bland evt. lidt sesamolie, limesaft, lidt sirup og soya sammen og hæld det over salaten på dag to.

 

Bagels og sød kartoffel vafler på madplanen

Så er der bagels på planen. En meget nem ret, da både brød og dyppelse er købt. Find en pose bagels på frost i dit supermarked, jeg tog nogle med chili-cheddar smag. Find en smørrelse du elsker, f.eks. en humus, en chili-humus eller en aioli. Køb ost og pålæg du kan lide, f.eks. salami og primadonna. Fyld det grønt i, som du kan lide – f.eks. rucola, agurk, tomat og rødløg og ja – så er der jo lynhurtige bagels.

Den sidste ret til næste uges madplan uge 26 er sød kartoffel vafler. Jeg elsker de her sprøde vafler med kartoffel og cheddar ost. Smør dem med guacamole, kom lidt parmaskinke over samt en kugle burrata. Hæld balsamicoglace over og bum, et lækkert nærende måltid der også. Jeg har skrevet burrata på indkøbslisten i den mængde du synes. Det er luksus og næsten lidt vulgært med en hel kugle pr. vaffel. Mindre vil sagtens kunne gøre det. Men elsker du også burrata, så giv den endelig gas og køb en kugle til hver familiemedlem.

 

Se en video af madplan uge 26

Indkøbsliste til madplan uge 26

Instagram

Følg meget gerne med på min Instagramprofil for mere mad-inspiration og nemme opskrifter. Her deler jeg desuden en masse glimt fra min hverdag, hvad den nu byder på samt en masse trningsinspiration. Du er så velkommen til at følge med derovre, mit navn er @juliebruunsblog. Håber vi ses der!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret