Her er den fjerde madplan i rækken af madplaner med børnevenlig aftensmad: madplan til børnefamilier #4. Disse madplaner henvender sig til børn og børnefamilier, eller bare til jer der er en smule kræsne eller ikke har lyst til at kaste jer ud i de mere krydrede og anderledes retter. Hvis du mere er til grønne retter, mad med masser af smag eller lidt anderledes hverdagsretter – så skal du måske nærmere ind og kigge på disse madplaner: mad fra andre verdenskøkkener
Vores madplaner er delt op i kategorier, så du kan få den madplan, der passer lige præcis til dig. Den kategori du er landet i her er de børnevenlige madplaner. Jeg har tidligere udgivet tre madplaner i denne kategori – dem kan du se her, her og her.
Madplan til børnefamilier #4
- Mandag: glaseret skinke (smager sødt og kødet er dejlig saftigt og nemt for børn at tygge) som spises sammen med fuldkornspasta der vendes rundt i en karrydressing, sammen med ærter, majs, agurkestave, peberfrugtestave, gulerødder i stave og avocado.
- Tirsdag: millionbøf med kartoffelmos, lav lidt ekstra så der er nok til i morgen også
- Onsdag: rester fra både mandag og tirsdag + lav en omgang guacamole hertil + lidt hjemmelavet nachos-tortillas chips.
- Torsdag: tarteletter (kæmpe favorit blandt børnene her hjemme) + vandmelonsalat – køb bare tarteletbunde og lav det her nemme kyllingefyld selv.
- Fredag: tomatsuppe med flutes til
- Lørdag: bbq kyllingelår + ovnbagte kartofler og endnu en omgang gnavegrønt
- Søndag: Genbrug rester, få tømt ud i dit køleskab. Også en god måde at spare lidt på budgettet.
Indkøbsliste
Grønt:
- 3 avocadoer
- 1 net hvidløg
- 1 lime + 1 citron
- 1 bundt persille, basilikum og frisk oregano
- 3-4 peberfrugter
- 6 store tomater
- 2 kg kartofler (kartoffelmos 2 dage og ovnbagte 1 dag)
- 2 agurker
- 1 pose gulerødder
- 1 bundt bladselleri
- 1 pose løg eller rødløg
- ærter og majs som gnavegrønt, frost, dåse eller friske – op til jer.
Kød og fisk:
- 1 skinke på ca. 1,5 kg
- 500 g kyllingebryst
- 700 g kyllingelår (drysses med salt, peber og paprika)
- 1 pakke hakket oksekød (600 g)
Mejeri:
- 1 pakke smør
- 1/2 liter piskefløde
- 1 bøtte creme fraiche
- 1 liter mælk
Andet:
- 1 glas sennep
- 1 pakke brun farin
- 1 pose fuldkornspasta
- 1 pose laurbærblade
- 1 flaske olie (jeg bruger altid olivenolie)
- salt, peber, karry, chili eller cayennepeber og tørret timian
- 1 glas mayo
- 1 pakke bouillonterninger, okse.
- 1 pose sukker
- 1 flaske eddike
- 1 brun kulør
- 1 flaske balsamicoeddike
- 1 dåse hakket tomat
- 1 flaske ketchup
- flutes til suppen
- 1 pose hvedemel
- 200 g hvide asparges (på glas)
- tarteletbunde
- 1 pose tortillaspandekager (til chips)
Min kogebog med hverdagsmad og madplaner
Se også meget gerne min kogebog, som ligeledes er proppet med nemme grønne retter for hele familien. I den er der også et kapitel med madplaner, som har indkøbslister med. Jeg synes selv min bog er blevet så fin og lige som jeg ønskede den. Hvis I har lyst til at lure på den, kan det gøres her. Hvis I har lyst til at støtte mig og bloggen, så kan den købes her.
Kommentarer