Madplan til børnefamilier

Her får du en madplan til børnefamilier: Klassiske retter børn elsker. Mange børnefamilier vender tilbage til de samme retter igen og igen – ikke fordi man mangler inspiration, men fordi man ved, hvad der virker. Når hverdagen er travl, og alle er sultne, er det ofte de klassiske retter, der redder aftensmaden. Dem børnene kender, og som de fleste rent faktisk spiser uden de store protester.

madplan til børnefamilier

Børnevenlige madplaner

Denne madplan til børnefamilier passer til 3-4 personer, eksempelvis 2 voksne og 2 børn. Som sagt er dette den anden madplan i rækken af madplaner. Du kan se de andre børnevenlige madplaner her. Jeg tilføjer løbende flere madplaner derinde og der kan du finde bl.a. madplan til kræsne børn, hurtig madplan til børnefamilier samt billig madplan til børnefamilier.

Her er fokus på, at børnene skal kunne overskue, hvad de spiser. Nogle gange kan det hjælpe dem, hvis de har mulighed for at adskille elementerne ovre på deres egen tallerken. Derudover er der også normalt et par retter, som børn typisk elsker – i dette tilfælde risengrød. Jeg håber meget, I kan bruge denne madplan til børnefamilier – enten hele madplanen (i så fald er der en komplet indkøbsliste nederst) eller som inspiration til at sammensætte jeres egen madplan.

 

Madplan til børnefamilier

  • Mandag: Risengrød
  • Tirsdag: Spaghetti bolognese (her er nok til rester onsdag)
  • Onsdag: Rester – kog evt. lidt mere spaghetti
  • Torsdag: Jægergryde med grisekød og pølser
  • Fredag: Byg-selv salat med pastasalat, kylling og bacon. Her kan børnene selv sammensætte deres egen tallerken, hvor maden er adskilt og overskuelig. Og så kan de voksne blande en lækker salat sammen. På indkøbssedlen er tilføjet grøn salat, peberfrugt, agurk, majs, ærter, avocado, pasta, kylling og bacon + ingredienser til en karrydressing. Tilføj gerne selv jeres yndlingsgrøntsager.
  • Lørdag: Clubsandwich. Brug resterne af kylling, bacon, grønt og karrydressing i club sandwich. Igen kan hver mand bygge sin egen sandwich, eller spise elementerne hver for sig.
  • Søndag: Rester

 

Indkøbsliste til madplan til børnefamilier

Grønt:

  • 1 net hvidløg
  • 1 lille pose gulerødder
  • 1 net løg
  • 1 net skalotteløg
  • 200 g champignon
  • 1 lille blomkål
  • 1 gul peberfrugt, 1 rød peberfrugt
  • 1 slags grøn salat, f.eks. feldsalat, frisk spinat eller spidskål
  • 1 agurk
  • 1-2 majskolber (eller dåsemajs)

 

Kød/frost:

  • 400 g hakket oksekød
  • 300 g hakket svinekød i tern
  • 1-2 pakker bacon (a 125 g)
  • 180 g pølser
  • 500 g kyllingebryst
  • 1 pose frosne ærter
  • 2 avocadoer

 

Mejeri:

  • 1 liter mælk (gerne sødmælk)
  • 1 pakke smør
  • 1 bakke æg (du skal bruge 4-5 æg)
  • 1/4 liter piskefløde
  • 1 lille bøtte creme fraiche
  • evt. parmesan til bolognesen

 

Andet:

  • 1 pakke toastbrød
  • 500 g spaghetti
  • En pose valgfri pasta til byg-selv-salat
  • Ris i den mængde, der passer til tilbehør til jeres familie én aften
  • Bullionterninger (du skal bruge 1)
  • 1 rødvin (der skal bruges 2,5 dl til bolognesen – køb en god én og nyd resten sammen med 😉)
  • Grødris
  • 1 glas/tube mayo
  • 1 glas valgfri sennep
  • 1 flaske ketchup
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 stor dåse/1 tube tomatpuré
  • Balsamico
  • Olie til stegning
  • Lidt salt, peber, kanel, sukker/kokossukker, cayennepeber, paprika, karry

 

Klassiske retter børn elsker

Denne madplan er lavet til dig, der gerne vil gøre det nemt for dig selv med genkendelig og børnevenlig hverdagsmad, som hele familien kan samles om. Her får du en madplan til børnefamilier med simple retter, gode råvarer og måltider, der ikke kræver kompromiser ved bordet. Målet er ikke at opfinde den dybe tallerken – men at give dig en madplan, der bare fungerer.

Mere inspiration til madplaner med retter børn elsker

 

Nyhedsbrev med madplaner hver uge

Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en udvalgt madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Udover de børnevenlige madplaner er der budgetvenlige madplaner, kaloriefattige madplaner, SU-venlige madplaner, madplaner med mad fra andre verdenskøkkener osv. Du kan selvfølgelig tilmelde dig nyhedsbrevet helt gratis.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret