Opskrift på kylling i ketchup – en marinade lavet på ketchup, appelsinsaft, hvidløg og andet godt. Den passer perfekt til kylling, det er nemt og det smager så godt. Server med ris, pasta, kartofler og/ eller en god salat. Opskriften samt serveringsforslag kommer her.
Kylling i ketchup & appelsinmarinade
Har du også tendens til ofte bare at stege et par kyllingebryst på panden i lidt olie og drysse med lidt salt og peber? Den løsning er super nem, og smager da også glimrende. Men nogle gange synes jeg, det bliver en smule kedeligt, hvis kyllingen altid tilberedes på samme måde. Her er et bud på en lækker marinade, som kyllingen skal ligge og hygge sig lidt i, og så skal det ellers bare i ovnen og passe sig selv. Super nemt, og så kan man jo lige bikse en lækker salat sammen imens eller koge nogle ris, det kan spises sammen med.
Med købt ketchup eller en hjemmelavet
Kyllingemarinaden her, den kan laves på den lette måde ved at købe en ketchup og blande i. I know, ketchup er måske ikke verdens sundeste spise. Derfor kan du også lave din egen. Det har jeg et bud på hvordan du gør her! Så tager det selvfølgelig lidt længere tid at lave retten her, men hvis du laver dig en hjemmelavet ketchup, kan du jo have den stående i køleskabet i et stykke tid og bruge den til andre retter. Desuden kan du tilføje f.eks chili og appelsin til din ketchup og undgå at komme det yderligt i opskriften her.
Opskriften her svarer til 4-6 personer, hvis der serveres en god stor salat til og gerne lidt ris også, eller bagte kartofler eller sød kartoffel fritter.
Opskrift på kylling i ketchup & appelsin marinade
Ingredienser
- 650 g kylling (jeg købte dem som er i mindre stykker)
- 3 spsk. (med top) ketchup
- 1-2 cm frisk chili eller et nip tørret chili
- 2 spsk. soya
- 2 fed hvidløg
- 1 appelsin (kun saften)
- 3 spsk. olie
- evt. 1-2 forårsløg og lidt frisk timian til toppen
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader
- Kom ketchup, chilisauce, soya, appelsinsaft og olie i en skål (hvis du bruger frisk chili hakkes denne fint).
- Pres hvidløg og kom ved og vend kyllingen heri. Lad evt. kyllingen ligge og trække i marinaden i køleskabet i en times tid eller mere, hvis du har det.
- Kom det hele i et ovnfast fad
- Hak forårsløg og drys det over kyllingen
- Steges i ovnen i ca. 20-25 minutter, til det er bagt igennem.
- Hvis det skal præsenteres lidt flottere, kan du toppe med din yndlings krydderurt. Jeg brugte timian.
Salater som er gode hertil
Fordi denne her marinade indeholder en masse smag og saft, synes jeg den skal man serverer hertil gerne må være ret simpel. Hvis du serverer ris, pasta eller kartofler til, vil jeg servere en let salat her til. Måske faktisk “bare” lidt gnavegrønt. Hvis du kun serverer en salat hertil, må den gerne være mættende og fyldig. Jeg kommer med lidt forslag til begge slags salater her.
- spidskålssalat (en af de simple og lette salater)
- gulerodssalat (også en ret simpel og let salat med en kaneldressing, som jeg synes passer ret godt til denne smag)
- grøn salat med basilikumsolie (den sidste lette salat som er god, hvis du også server ris f.eks.)
- blomkålssalat (en lidt mere fyldig salat, som alligevel er lidt mere neutral i sin smag og derfor virkelig god sammen med kyllingen)
- bulgursalat med bagte peberfrugter (rigtig god, hvis du kun serverer denne med din kylling)
- broccolisalat, smager også rigtig dejligt og mætter godt.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Tusinde tak for nogle SUPER lækre madplaner. Mine piger og jeg elsker dem!!!
Du skriver sirup i marinaden, men den står ikke på ingridience-listen. Hvor meget skal der i??
Hej Vicky. Tusinde mange tak.. Åh ja, det er en fejl. Det er faktisk fordi jeg kom sirup i marinaden første gang jeg lavede den. Men synes så den blev for sød, så jeg slettede det igen – og så har jeg ikke fået det slettet fra fremgangsmåden også. Jeg synes faktisk den er bedst uden sirup 🙂