Karrysuppe

Denne karrysuppe med kylling og ris er den perfekte hverdagsret, når du gerne vil have noget varmt, lækkert og mættende på bordet – uden at det tager en evighed. På bare 20 minutter kan du trylle en cremet og krydret suppe frem, der balancerer det bedste fra det salte og det søde køkken. Suppen er krydret med karry og spidskommen, har et cremet strejf fra fløde og får en spændende sødme fra ferskener. Håber du har lyst til at prøve min opskrift på karrysuppe med kylling og ris.

karrysuppe karrysuppe

Opskrift på karrysuppe

 

Denne opskrift på karrysuppe er lige til at gå til, kræver ingen avancerede teknikker og er samtidig smækfyldt med smag, der gør den til en favorit hos både børn og voksne. Top med ris, en klat creme fraiche og et drys frisk timian, og du har en skålfuld comfort food, der føles som et kærligt kram på en travl dag. Glæd dig til en suppe, der både er hurtig, nem og fuld af smag!

Karrysuppe med kylling og ris

Opskrift til 4 portioner

Samlet tid

20 min.

Ingredienser

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4-5 spsk. olie til stegning
  • 2 tsk. karry
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 300 g kyllingebryst
  • 2 bouillonterninger + 4 dl vand
  • 4 dl fløde
  • 1 dl sukkervand fra ferskner i dåse
  • 5-6 halve ferskner fra dåse
  • 2 spsk. majsstivelse + ½ dl vand
  • Godt med salt og peber

Toppings

  • Ris, cirka 2 dl målt inden kogning
  • Creme fraiche, 1 spsk. pr. portion
  • Frisk timian
  • Ekstra salt, peber og lidt paprika

Sådan gør du

  1. Sæt ris over at koge efter anvisning på pakken.
  2. Snit løg og hvidløg fint.
  3. På en dyb pande eller i en wok svitses det sammen med olie, karry og spidskommen.
  4. Klip eller skær kyllingen i små stykker og kom ned til karryblandingen. Svits til det er lysebrunt.
  5. Tilsæt så bouillonterninger, vand og fløde.
  6. Åbn dåsen og hæld lidt af sukkervandet på panden. Snup en håndfuld ferskner op og hak dem groft. Kom disse ved. Få suppen op og koge.
  7. Rør din jævner sammen og tilføj den til suppen, imens du rører i den kogende suppe.
  8. Smag til med salt og peber og server med ris, en skefuld creme fraiche, evt. lidt frisk timian og krydder.

Bedøm denne ret

Forslag til justering og variation i din karrysuppe

  • Erstat kylling med andet protein. Det kunne være med rejer eller en vegetarisk variant med kikærter, linser eller tofu. Disse ingredienser giver variation i både smag og konsistens.
  • For en mere eksotisk smag til din karrysuppe kan du bruge kokosmælk i stedet for fløde. Du kan også tilsætte friskrevet ingefær, chili eller citrongræs for at give et ekstra spark til smagen. Eller brug en mild karrypasta i stedet for karrypulver.
  • Suppen her kan sagtens klare flere grøntsager, hvis du synes. Tilføj grøntsager som gulerødder, søde kartofler, squash, broccoli eller spinat for at gøre suppen endnu mere fyldig og nærende.

 

Andre lækre supper

Hvis du er vild med suppe, så prøv også disse opskrifter:

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til lækker hverdagsmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste. Jeg har en lang række forskellige madplaner med forskellige temaer. Hop gerne ind og se, om der er en madplan, som passer til jeres familie.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret