Jordbærkoldskål

Her finder du mit bud på den bedste jordbærkoldskål med kammerjunkere – en rigtig sommerdessert. Koldskålen er både sød og frisk og smager bare virkelig dejligt af jordbær. Server den til dessert eller som eftermiddagssnack. Særligt på de lune sommerdage er sådan en kold dessert bare helt perfekt.

Jordbærkoldskål Jordbærkoldskål

Opskrift på jordbærkoldskål

 

De af jer som følger med på Instagram, har nok set, at vi havde koldskål taste test forleden dag på terrassen. Vi havde venner på besøg, som var med til at agere test personer. I vores smagstest af koldskål blev der testet nogle forskellige varianter – nogle med flødeskum, nogle uden, og så var der også denne jordbærkoldskål. Lad mig bare sige det sådan, det var ikke alle som synes, at der skal være jordbærsmag i koldskål. Mig selv, og ungerne, elskede det! Jeg synes bestemt den smagte virkelig godt. Lækker syrlighed fra kærnemælk og tykmælk og god sødme fra jordbærene, vanilje samt en smule flødeskum. Prøv opskriften af! Måske du også er på team ja-tak-til-jordbærsmag-i-koldskål.

Min personlige favorit opskrift uden jordbær er helt klart denne her hjemmelavet koldskål – en som vi altid fik da jeg var barn.

Jordbærkoldskål

Samlet tid

15 minutter

Ingredienser

  • 1 liter kærnemælk
  • 1 pose frossen jordbær
  • 1 liter tykmælk
  • 3 spsk. sukker + 1/2 stang vanilje
  • 1,5 dl piskefløde
  • Jordbær og kammerjunker til servering

Sådan gør du

  1. Kom kærnemælk og frosne jordbær i en blender og kør det til bær er helt blendede ud.
  2. Kom det i en stor skål sammen med tykmælk.
  3. Flæk 1/2 vaniljestang og skrab kornene ud, bland dem med sukker.
  4. Pisk fløde til en let skum
  5. Kom vaniljesukkeret og flødeskum ned i skålen og rør rundt
  6. Server med friske jordbær og kammejunkere.

Bedøm denne ret

 

Se denne lille video af fremgangsmåden af jordbærkoldskål

Her kan du lige lynhurtigt få et overblik over hvordan jeg laver koldskålen.

Inspiration til andre skønne sommerdesserter

 

koldskål med jordbær

Instagram og gratis nyhedsbrev

Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse andre madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner  inkl. komplet indkøbsliste i din indbakke hver uge.

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret