Hindbærcrumble er en virkelig lækker kage og dessert, der kombinerer friske og syrlige hindbær (og blåbær) med en sprød og smøragtig crumble-topping. Og så er den nem at lave, da det i bund og grund bare er bær og en smuldredej. Desuden smager den rigtig godt, og så er den ideel til sommerens bærhøst. Men den kan kreeres året rundt ved at bruge frosne hindbær. Jeg håber, du har lyst til at prøve min opskrift på hindbærcrumble.
Opskrift på hindbærcrumble
I denne opskrift har jeg brugt frosne hindbær og frosne blåbær. Men det kunne være alverdens bær eller frugt, man bruger i sin crumble. For eksempel er en rabarbercrumble også en klassiker, og en jordbærcrumble er også virkelig godt. Jeg har også en opskrift på en æblecrumble og en crumble med blåbær. Det er vist bare at prøve sig frem og finde sin favoritkombination. Og servér gerne din lune crumble med en klat cremefraiche, vaniljeis eller letpisket flødeskum. Mmh!
Ingredienser
Bær
- 200 g frosne hindbær
- 100 g frosne blåbær
Crumble
- 25 g brun farin
- 35 g sukker
- 50 g hvedemel
- 50 g grovvalsede havregryn
- 15 g kokosmel
- 40 g hasselnøddeflager
- 70 g kold smør
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft
- Kom alle ingredienserne til din crumble i en skål. Smør skæres i små tern og kommes vend.
- Smuldr det hele godt sammen med hænderne, så der ikke længere er nogle store klumper af smør
- Kom frosne bær i en skål og hæld lidt kogende vand over. Lad det blot ligger i et par sekunder og hæld så vandet fra igen. Bare lige så de ikke er helt frosne og ekstra fuld af vand. Hæld så de her bær i bunden af et tærtefad.
- Hæld din crumble over
- Bag i ovnen i 20 minutters tid, til din crumble er gylden
- Server med kold creme fraiche
Video af hindbærcrumble
Andre lækkerier med hindbær
Mangler du inspiration til, hvad du kan bruge hindbær til? Så kommer her en række forslag. Her er både kager, men også smoothies, drinks og is:
- Mazarinkage med hindbær
- Hindbærsnitter
- Smoothiebowls med hindbær og lynhurtig granola
- Chokoladevafler med hindbær- og hasselnøddeis
- Bramble med hindbær
- Mango-hindbær daiquiry
Kan hindbærcrumble fryses?
Din crumble kan sagtens fryses, hvis ikke I spiser det hele. Så kan du altid smide den i ovnen igen, den dag du ønsker at spise den – især hvis I gerne vil have den lun. Jeg synes dog den gør sig allerbedst, når den er helt friskbagt. Det er bare her den er mest sprød. Servér med en klat cremefraiche, vaniljeis eller letpisket flødeskum.
Instagram og gratis nyhedsbrev
Følg endelig med på min instagramprofil også, hvor jeg deler en masse madbilleder og opskrifter. Eller tilmeld dig mit nyhedsbrev lige her helt gratis. Så vil du modtage mine madplaner i din indbakke hver uge.
Kommentarer