Glutenfri frugttærte med valnødder og hvid chokolade

Glutenfri frugttærte på en bund af valnødder og kokosmel, men med marcipan og hvid chokolade. Mums en gode-kombi, især når den toppes med alverdens bær og f.eks. rabarber. Spis med en skefuld cremefraiche, evt. en du blander op med vanilje. glutenfri frugttærte

Glutenfri frugttærte

 

Igår var jeg til lidt boller-og-kage-hygge-i-haven med to vennepar. Vejret var jo helt perfekt til at sidde ude og spise, spille havespil og sludre. Vi havde Noah med i barnevognen, og han artede sig simpelthen så fint. Jeg ville snuppe en kage med, som gerne skulle være nem at bage og som smager af sol og sommer. Så valgte faldt på sådan en glutenfri frugttærte med marcipan og hvid chokolade.

Vi var 6 mennesker, men der kunne snildt blive til en person eller to mere. Kagen kan også sagtens fryses, sådan har til en anden god gang. Smid blot tærten en tur i ovnen og server med cremefraiche.

 

Opskrift på glutenfri frugttærte

Her får du min opskrift på glutenfri frugttærte. Du kan jo selv vælge frugter til tærten – om det skal være en ren bærtærte eller en blanding, ligesom jeg har gjort.

Ingredienser

  • 80 g. valnødder
  • 4 æg
  • 100 g. hvid chokolade
  • 100 g. marcipan
  • 1/2 tsk salt
  • 1-2 tsk bagepulver
  • 50 g. kokosmel
  • ca. 300 g frugt, som du ønsker – jeg brugte rabarber, blomme og friske bær

Sådan gør du

  1. Kom valnødder (andre nødder kan også bruges) i en blender og blend til det er mel
  2. Tilsæt æg, marcipan og chokolade og blend videre
  3. Kom det i en skål og tilsæt salt, bagepulver og kokosmel og rør godt
  4. Kom dejen i en tærteform
  5. Rengør og klargør de frugter du ønsker. Ift. rabarberen havde jeg på forhånd rengjort og skåret det i mindre stykker, og har haft det i fryseren. Det tog jeg op, hældte kogende vand over det i en skål, lod det ligge i fem minutter og pressede efterfølgende vandet fra
  6. Kom frugten over bunden og bag ved 200 grader i 30-40 min. Prøv dig frem, midten på ikke være for blød.

Bedøm denne ret

glutenfri frugttærte

Andre friske frugttærter

 

Andet glutenfrit bagværk

Jeg har en hel kategori med glutenfrit bagværk, se den lige her. Her er mest glutenfrit brød, men måske det kunne være noget for dig at tjekke disse opskrifter ud, hvis du forsøger at undgå gluten. Jeg håber, du finder inspiration til bagværk uden gluten.

 

Nyhedsbrev, Facebook og Instagram

Følg endelig også med inde på min Facebook-side og på min Instagram-profil, hvor jeg hver dag deler inspiration til både andre desserter og lidt sundere retter såsom aftensmad. Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev, hvor jeg hver fredag sender en madplan ud med tilhørende indkøbsliste.

Skriv en kommentar

*Din mail vil ikke blive pupliceret